DSV, udvidelse af hovedsæde, Hedehusene

Den 10.000 m² udvidelse af DSV’s danske hovedsæde tilførte 420 arbejdspladser, et stort konference- og undervisningscenter med moderne lounge, fitnessområde, Hall of Fame samt et spændende, åbent gårdrum centralt i domicilet. Det er en udvidelse, der i designet afspejler DSV’s funktionalitet, kvalitet og moderne arbejdsmiljø.

Kategori

Erhverv

Sted

Hedehusene, Danmark

År

2018 – 2021

Status

Afsluttet

Størrelse

10.000 m²

Kunde(r)

DSV

Hold

MOE Rådgivende Ingeniør
MT Højgaard

Arbejdspladser

420

En visionær udvidelse der afspejler DSV’s identitet og globale tilstedeværelse.

Elementer fra det eksisterende domicil er videreført i udbygningen, der bidrager til et ensartet udtryk med rene hvide flader, lange vandrette linjer og afrundede hjørner, som til sammen giver et moderne, nordisk udtryk.

Udvidelsen afspejler DSV’s ’ways of working’, hvor der er oplagte muligheder for uformelle arbejdsområder, fællesarrangementer og samarbejde på tværs af organisationen. Der er etableret konferencerum, uddannelsescenter med auditorium og lounge, fitnessrum, loungeområde, en ny kantine med flere forskellige spiseområder og 420 arbejdspladser, og det nye indre gårdrum.

En vigtig kvalitet i udvidelsen er den korte afstand mellem ude og inde. Derfor er mange af de nye arbejdspladser placeret tæt på facaderne, og den smukke panoramaudsigt ud over omgivelserne. Den nye rummelige gårdhave binder domicilet sammen i et attraktivt grønt miljø, der giver nye muligheder for at holde uformelle møder eller pauser udendørs.

Designstrategi der afspejler virksomheden

I 2014 stod DSV’s hovedsæde i Hedehusene færdigt, tegnet og projekteret af PLH. Her var designstrategien ’One Company –One DSV’, der forenede den globale organisation. I 2016 fik PLH til opgave at designe et visionært kontorhus i Warszawa, hvor et åbent workplace understøtter forskellige arbejdsformer og dermed sætter rammer for et socialt og levende arbejdsmiljø. Huset i Polen har ligesom hovedsædet i Danmark en klar og stærk identitet, der understøtter virksomhedens brand og skandinaviske rødder.

Kontakt:
Søren Mølbak
sm@plh.dk
T: +45 2720 0591

- Læs mere om PLH Arkitekters design af DSV's oprindelige hovedsæde i Hedehusene
- Læs mere om PLH Arkitekters workplace design for DSV's hovedsæde
- Læs mere om PLH Arkitekters design af DSV's kontorbygning i Warszawa

"Vi er utroligt glade for det gode samarbejde med DSV, som har bidraget til to nye domiciler og en meget visionær udvidelse af det nuværende hovedkontor i Hedehusene. Vi har skabt en sammenhængende bygning med inspirerende arbejdspladser, hvor der er en stort kontakt mellem inde og ude. Udvidelsens design afspejler DSV’s globale tilstedeværelse og kvalitet med meget inspirerende arbejdspladser."

- Søren Mølbak, CEO og partner i PLH Arkitekter

”Med hovedsædet i Hedehusene har vi fået skabt et hjem for DSV. Og som en familie, der vokser, har vi også haft brug for mere plads. Her har det været vigtigt for os, at der med den ekstra plads også fulgte ekstra muligheder med – både for at styrke vores forretning og det gode arbejdsliv for vores ansatte. Med konferencecenter, fitnesslokale og områder, der understøtter både samarbejde og fordybelse, har vi netop fået ét fælles hus med mange flere funktioner for hele virksomheden."

- Brian Winther Almind, Executive Vice President, Group Property, DSV

Facade og snit - det udvidede hovedsæde