Steen Enrico, senior partner hos PLH Arkitekter, var en af hovedtalerne til dette års ZIA German Property Federation’s ”Innovationskongress 2019” i Berlin

Torsdag den 28. november var Steen Enrico, senior partner hos PLH Arkitekter, inviteret til at være en af hovedtalerne til dette års ZIA German Property Federation’s ”Innovationskongress 2019” i Berlin. I år handlede kongressen om triaden mellem teknologi, innovation og mennesket, og hvordan tyske virksomheder kan udvikle bedre arbejdsmiljøer.

Nordic Worklife handler om samarbejde og innovation

“Human Centered Design: ”Nordic Work Life is About Collaboration and Innovation””- Dette var titlen til Steens præsentation, som handlede om, hvordan virksomheder skal designe deres arbejdsmiljøer for at skabe innovative processer. En af Steens pointer var, at for at skabe succesfulde innovationsområder, skal virksomhederne tage udgangspunkt i de processer og arbejdsformer, hvori kreativiteten og innovationen opstår. Virksomhederne skal derfor ikke blot designe rum, der ser innovative ud – de skal skabe områder og zoner, der understøtte brugernes kreative proces.

Under Steens præsentation fortalte han om, hvordan moderne kontorer ser ud, hvor der er plads til interaktion og samarbejde samt områder til fordybelse og ’no-tech zoner, der kan bruges til ro og meditation. Kontorer som disse er vigtige for medarbejdernes mentale velvære i en verden, hvor alle er på 24/7.

”For at fastholde og tiltrække de bedste medarbejdere, må virksomhederne skabe attraktive og sunde arbejdsmiljøer. Men for at kunne tiltrække de unge generationer Y og Z, som i 2025 vil udgøre 25% af arbejdsstyrken, må der skabes rammer med stor diversitet - et mere free-flowing arbejdsmiljø,” fortæller Steen Enrico”.

”New Work, New Rules, Old Office?”

I forbindelse med konferencen deltog Steen i en paneldebat med Ralf Freter, som er workplace consultant fra Steelcase. Debatten hed “New Work, New Rules, Old Office?”. Her talte de om, at kun 7% af tyske kontorbygninger er egnet til en indretning til moderne arbejdsformer. Steen præsenterede, hvordan PLH Arkitekter designer bygninger indefra og ud med mennesket i fokus, og hvordan et ’Human Centered Design’ kan bidrage til en bedre udvikling og transformation af tyske kontorbygninger.

Martin Rodeck, Executive Managing Director, EDGE Technologies var moderator I debatten.

Læs mere om ZIA her