PLH har designet nyt innovationscenter på A.P. Møller-Mærsks hovedkontor i København. Opgaven har omfattet konceptudvikling, design og implementering af et miljø til innovation.
Området understøtter Mærsks identitet og strategi om at etablere et inspirerende og dynamisk arbejdsmiljø med fleksible og agile arbejdsformer; et miljø, der via udvikling og kreativitet, faciliteter skabelsen af nye digitale produkter. Indretningen af forskellige zoner og miljøer i hele området inspirerer til innovation, eftertænksomhed, uformelle møder, afslapning, læsning – eller blot til at arbejde i nye rammer. Miljøerne omfatter bl.a. arbejds-hubs, flexrum, telefonrum, afslapningsområder, stillezoner, lounges, caféer og en grøn have. Arbejdsmiljøet skal samtidig tiltrække nye talenter ved at fremme en uformel virksomhedskultur og en moderne måde at arbejde på.
Innovationscentret blev udviklet, da en afdeling skulle flyttes, og en etage blev ledig i det ikoniske hovedsæde på Esplanaden. PLH fik til opgave at analysere, genfortolke og re-designe de eksisterende omgivelser.
Kontakt:
Paulette Christophersen
+45 2464 7133
psc@plh.dk