Under overskriften ’Ko-Yoga’ havde Politiken Rejser i weekenden et stort tema om den nye, mønske feriedestination ’Klintholm Gods Lake Apartments’ - tegnet af PLH arkitekter.

I ’Politiken Rejser’ var weekendteamet ferier i Danmark. I den anledning havde Politiken været en tur forbi den nye feriedestination ’Klintholm Gods Lake Apartments’, der åbnede sidste forår. Læs hele artiklen i Politiken her (abonnenter)

Bringer gæsterne tættere på naturen
Godsejerparret Carl Gustav Scavenius og Inger Marie Kirketerp Scavenius er værter på stedet, der bringer gæsterne tættere på naturen og giver dem lokale kvalitetsoplevelser – fx ko-safari og ko-yoga, hvor der opstår ”en forbindelse mellem dyr, natur, jord og mennesker” (citat Politiken).

Læs hele artiklen i Politiken her - kun for abonnenter.

Længehus i pagt med naturen
Feriestedet er udformet som et længehus, tegnet af PLH arkitekter. Huset har en stor tilhørende solterrasse – både hus og terrasse er udført i lærketræ. Udover ferielejligheder huser bygningen også restaurant og café med gårdbutik. Her serveres specialiteter og kvalitetsmad fra lokalområdet.

Tiltrækker naturturisme
Udsigten fra hotellejlighederne over Hunosø giver gæsterne en fornemmelse af at være tilstede udenfor, i naturen. Tanken har været at skabe et sted, hvor besøgende kan opleve den lokale stemning, kultur og være helt tæt på naturen i et afslappet ophold i moderne hotellejligheder. Læs mere og se flere billeder af projektet her.

For Klintholm Gods har PLH arkitekter også tegnet GeoCenter Møns Klint og den 267 meter lange gangbro ved besøgscentret, der strækker sig ud i landskabet og giver adgang til klinten – også for gangbesværede.