17 metrostationer bidrager til rejseoplevelsen og flowet

Metro Cityring

Kunde
MT Højgaard
Lokation
Copenhagen, Denmark

17 underjordiske stationer på M3 Cityringen

01

Galleri

02

Introduktion

Status
Fuldført
Samarbejdspartnere
COWI Arup Systra JV

03

Resume

PLH arbejdede som arkitekt for MT Højgaard med udførelsen af apteringsarbejder på 17 nye underjordiske stationer på den nye metrolinje, M3 Cityringen. Arbejdet blev udført af 25-30 mand på projektkontor i en periode på 2 år. Projektet indebar at udvikle projekt til udførelse i samarbejde med MT Højgaard og dennes underleverandører, ud fra et projekt designet af COWI/Arup/Systra JV.

Største anlægsprojekt i København


Cityringen er en 15,5 kilometer lang underjordisk metro, som fra september 2019 forbinder København H, Indre by, Østerbro, Nørrebro, Vesterbro og Frederiksberg. Den nye metrolinje har 17 underjordiske stationer, der er placeret i ned til 35 meters dybde. Den samlede anlægssum for Cityringen på 21,3 milliarder kroner gør anlæggelsen af Cityringen til det største anlægsprojekt i Hovedstaden siden Christian d. 4 anlagde Christianshavn.

Se en video fra byggeriet på Kongens Nytorv Station her

Se TV 2 Kosmopol (tidligere TV 2 Lorry) fortælle om metroprojektet her

Stationerne på Cityringen følger det kendte design fra Københavns Metro med et åbent, underjordisk stationsrum med ovenlys og reflekterende origami lofter. Dette design sikrer naturligt eller simuleret dagslys på de nye stationer og viderefører fokusset på dagslyskvaliteten som er varemærket for den eksisterende Metro. Ydermere er de fundamentale kvalitetstræk, såsom let adgang fra terræn til platform og fornemmelsen af at være i et trygt, åbent og overskueligt stationsrum, også indarbejdet i det nye design.

Designet af stationsforpladserne integrerer og respekterer den mangfoldighed af de urbane rum som Cityringen’s stationer indfælder sig i. Lokale variationer har påvirket udformningen af bygningselementer såsom trapper og ovenlys. På nogle af forpladserne indgår ovenlysene som attraktive og anvendelige elementer, der udover at forsyne de underjordske stationer med dagslys, interagerer med det offentlige rum og skaber plads til ophold.

Designet af stationerne er udarbejdet af COWI, Arup og Systra JV.

04

Metroplan

Kontakt os

Er du interesseret i at høre mere? Tøv ikke med at række ud.

Relaterede projekter

Udforsk flere projekter