Vandværksarkitektur i samspil med landskabet
Antvorskov Vandværk
Antvorskov Vandværk viser, hvordan et teknisk anlæg kan blive en aktiv del af sine omgivelser. Gennem en stor glasfacade mod en natursti inviterer bygningen forbipasserende til at følge vandbehandlingsprocessen, samtidig med at landskabet omkring anlægget skaber rekreativ værdi og høj biodiversitet. PLH er arkitekter og landskabsarkitekter.
01
Galleri
02
Introduktion

03
Resumé
Ønske om et fremtidssikret vandværk
Envafors / SK Forsyning skulle bruge et nyt, stort vandværk i Slagelse, der kunne rumme en kompleks vandbehandlingsproces med høje krav til drift, vedligehold og fremtidig kapacitetsudvidelse. Opgaven bestod i at forene tekniske og logistiske krav med en arkitektonisk og landskabelig løsning, der kunne indgå naturligt i det omkringliggende naturskønne område.
Teknik og oplevelse behøver ikke udelukke hinanden
En vandværksbygning styres traditionelt udelukkende af tekniske krav, men vi så et potentiale i at lade bygningens funktionsopdeling blive et arkitektonisk greb i sig selv. Separate, kubiske bygningsvolumener skaber en bygning, der er let at aflæse udefra – og samtidig åbnet op mod naturstien, Fodsporet, så vandbehandlingen bliver synlig og vedkommende for forbipasserende.
Funktionsopdelt arkitektur i samspil med landskabet
PLH har stået for arkitekt- og landskabsarkitektydelser, bæredygtighedsledelse og tværfaglig koordinering på projektet. Den kubiske bygningskrop er optimeret til det tekniske anlægs behov, med en søjlefri, fleksibel filtersal og en glasfacade, der giver indblik i processen. Udearealerne er designet med grusstier, et LAR-/forsinkelsesbassin og hjemmehørende beplantning med høj biodiversitet, mens tæt samarbejde med procesingeniørerne har sikret en driftsvenlig løsning, hvor både mindre og større komponenter let kan afmonteres og udskiftes.
Kontakt os
Er du interesseret i at høre mere? Tøv ikke med at række ud.
Relaterede projekter
Udforsk flere projekter
Gevninge, Danmark

Fundamentet for Københavns fremtidige vandforsyning
Gevninge Vandværk
Islev, Danmark

Vandværk byder lokale indenfor
Islev vandværk








