Dynamisk hovedkontor danner rammen om det gode arbejdsliv

DSV HQ3

Kunde
DSV
Lokation
Hedehusene, Danmark
Areal
12.795 m²
Arbejdspladser
500

DSV HQ3 bygger videre på historien om en virksomhed i vækst og konstant bevægelse. Som en naturlig udvidelse af DSV’s hovedsæde i Hedehusene viderefører bygningen den fælles identitet og strukturelle logik fra det eksisterende kontor, men træder samtidig frem med sit eget markante arkitektoniske udtryk. Med sin åbne, dynamiske og fleksible ramme er bygningen ikke blot fremadskuende, men har fokus på det gode arbejdsliv, hvor mennesker og trivsel er i centrum.

01

Galleri

02

Introduktion

Status
Fuldført
Certificering
Præcertificeret DGNB Guld & DGNB Hjerte
Samarbejdspartnere
DS Flexhal WSP Vesterholt eftf. ApS

03

Resume

Et fleksibelt hus til en virksomhed i vækst

I takt med DSV’s stigende vækst opstod et naturligt behov for mere plads, hvor HQ3 er et nyt domicil i tilknytning til det eksisterende hovedsæde, så det kan supportere DSV’s administration. Det eksisterende hovedsæde kaldes HQ1 og HQ2, og er også designet af PLH. Målet har været at skabe en bygning, der både matcher de eksisterende kontor- og driftsfaciliteter i kvalitet og funktion, men samtidig tilføjer nye lag til den samlede oplevelse for medarbejdere og gæster.

Kontoret på bakketoppen

Placeringen af HQ3 på en bakketop har stillet krav til en omhyggelig tilpasning til terrænet og en ankomst, der føles naturlig og indbydende. En nyanlagt vej snor sig gennem det kuperede landskab og fører medarbejdere og besøgende roligt frem til de nyetablerede parkeringsfaciliteter. De enkle, vandrette linjer i arkitekturen giver huset en lethed og forankrer det i omgivelserne, mens udsigten over det åbne landskab bliver en integreret del af arbejdsdagen.

Trivsel og en varieret arbejdsdag i centrum

DSV HQ3 er skabt med blik for et fleksibelt og dynamisk kontormiljø, der giver plads til organisationens fortsatte vækst. Med fokus på arbejdsmiljø, funktionalitet og æstetik viderefører bygningen både workplace-strategien og de arkitektoniske principper fra det eksisterende hovedkontor – nu fortolket i en ny og unik form.

Naturen spiller en central rolle i designet. Et grønt gårdrum og arbejdspladser langs facaderne sikrer et generøst lysindfald og udsigt til det omgivende landskab, som skaber en tæt forbindelse mellem ude og inde. Indvendigt binder materialer som stengulve og asketræsbeklædning huset sammen i en varm, nordisk tone, mens den mørke, anodiserede facade forankrer bygningen i terrænet og giver den et levende, nuanceret udtryk i naturens farveskala.

Ligesom det øvrige DSV-campus er HQ3 indrettet med fokus på samarbejde og trivsel. Åbne kontorområder, mødelokaler og uformelle breakout-zoner understøtter fleksible og varierede arbejdsmønstre, mens pauserum, padelbane og adgang til grønne udearealer inviterer til bevægelse og fællesskab. Alt er tænkt for at skabe en inspirerende og varieret arbejdsdag for DSV’s medarbejdere.

04

Tæt på naturen

05

Citat

DSV HQ3 byder medarbejdere og gæster velkommen til et hus defineret af kvalitet, fleksibilitet og omtanke. I tæt dialog med det eksisterende hovedkontor på den anden side af vejen, viderefører den nye bygning den arkitektoniske fortælling. Bygningen afspejler DSV’s globale tilstedeværelse og skaber samtidig en arbejdsplads, der bringer det bedste frem i mennesker.

Søren Mølbak, Partner & CEO, PLH

Er du interesseret i at høre mere? Tøv ikke med at række ud.

Relaterede projekter

Udforsk flere projekter

"Identitetsrig arkitektur er simpelthen en god, langsigtet investering"

Arkitektur med en stærk identitet skaber liv og sætter et markant aftryk på både byen og indbyggerne. I dette interview fortæller Søren Mølbak, CEO hos PLH, hvorfor det er vigtigt at prioritere identitet i arkitekturen.

Indsigter