Infrastruktur, der skal holde i mere end 100 år

De fleste bygninger vurderes på deres første år. Infrastruktur skal vurderes på sine næste hundrede år.

”Infrastruktur skal typisk stå i 100 til 150 år. Projekterne rækker langt ud i fremtiden og påvirker natur, omgivelser og by. Derfor skal de designes og udføres rigtigt. En lille omtanke kan gøre en stor forskel,” siger Christian Henriksen, bygningskonstruktør og head of business development i PLH.

Arbejdet med bæredygtighed starter i konstruktionen

Når et anlæg skal holde så længe, er dét klimaaftryk, der ligger i selve konstruktionen, afgørende. Her kan arkitekten og ingeniøren sammen finde store gevinster.

”Design af infrastruktur er også en optimeringsøvelse. Med de rigtige profiler og materialer kan man spare CO2,” siger Christian Henriksen.

En ny bro i Riga er et eksempel. Søjlerne er designet asymmetrisk, så de fungerer som isbrydere mod isen på floden. Det sparer konstruktion, og broen fremstår samtidig lettere i bybilledet.

Den udvikling efterspørges også af bygherrerne. Metroselskabet i København ønsker for eksempel at bygge grønnere, så CO2-aftrykket hænger bedre sammen med ambitionerne.

Et anlæg skal give noget tilbage til landskabet

Store anlæg påvirker uundgåeligt landskabet. Derfor analyserer PLH landskabet grundigt, så infrastrukturen får så lille et aftryk som muligt. Det gjaldt blandt andet jernbanen mod Femern, hvor analyserne blev afprøvet sammen med teknikerne.

”Vi spørger både: Hvad ødelægger vi? Og: Hvad kan vi bidrage med? Man kan ikke kun se på teknik eller kun på æstetik. Det er samspillet, der tæller,” siger Søren Mølbak, CEO og partner i PLH.

På Køge Bugt Motorvejen har PLH rådgivet om arkitekturen langs strækningen. PLH har også arbejdet med lyssætning i forbindelse med bruger tryghed i de mange underføringer under motorvejen.

Hvordan et anlæg indpasses, er også vigtigt for den politiske behandling. ”Vi kan bidrage med fortællingen om projektet. Vi kan vise, hvordan det finder sin plads i landskabet, med hensyn til biodiversitet, lysforurening og dyreliv,” siger Christian Henriksen.

Bygget til at forandre sig

Fremtidssikring handler ikke kun om at holde, men også om at kunne tilpasse sig. Togstationer har altid udviklet sig i takt med transportformerne, og det vil de blive ved med.

”Bygningerne skal kunne rumme udviklingen over tid. Måske bliver togstationer mere som lufthavne, med indtjekning og lounges. Det vigtigste er at prioritere de rejsende, så folk fortsat ønsker at bruge den kollektive trafik,” siger Christian Henriksen.

Søren Mølbak peger på, at sikkerhedsaspektet fra luftfarten måske også breder sig til togene. Samtidig præger grøn omstilling, elektrificering, digitalisering, klimasikring og biodiversitet de kommende års projekter.

Fremsynethed betaler sig

Infrastruktur kræver tålmodighed. PLH var med til at arbejde med linjeføringen af jernbanen mod Femern og placeringen af Køge Nord Station for mange år siden. Det krævede fremsynethed, og først nu er projektet færdigt.

Riga Central Station viser, hvad langsigtet planlægning kan give en by. Stationen ligger på en bro, hvor livet kan foregå nedenunder.

”Når Riga Central Station står færdig, kommer den til at binde en by sammen, der tidligere har været meget opdelt. Stationen bygger bogstaveligt talt bro,” siger Søren Mølbak.