Tendens

Stor efterspørgsel på faciliteter, der kan rumme fremtidens teknologier og arbejdsgange, som endnu ikke eksisterer.

Udfordring

Branchen er i løbet af de sidste par år blevet usædvanligt dygtig til at bevæge sig hurtigt uden at have alle svarene. I lyset af den stigende efterspørgsel og den hurtige udvikling i den såkaldt fjerde industrielle revolution er skalerbarhed blevet et afgørende element for at sikre et fleksibelt og robust byggeri. Det vil sige et byggeri, hvis formål kan ændres over tid uden at overskride stramme tidsfrister og budgetter.

Designstrategier

Med den fjerde industrielle revolution for øje lægger vi generelt vægt på en designtilgang, som definerer projektets 'robuste fleksibilitet' ved at besvare spørgsmålet: Hvordan kan vi skabe en løsning, der både er robust nok til at imødekomme de nuværende behov og fleksibel nok til at tilpasse sig nye teknologier og skiftende krav?

• At designe en robust kerne

Skab en holdbar kernestruktur, der kan rumme automatisering, tekniske installationer og tilpasse sig skalerbare udvidelser over tid.

• At skabe 'målrettet fleksibilitet'

Skab fleksible og tilpasningsdygtige rum, der er integreret med en robust kerne i bygningen. Etabler zoner, som er fleksible nok til at kunne skaleres mod nye teknologier og nye formål, hvilket betyder, at et laboratorium kan køre videre med en lille eller ingen forstyrrelse, samtidig med at stedet overordnet set kan tilpasses nye teknologier og justeringer.

• At prioritere bæredygtighed og finansiel risiko

Skab balance mellem bæredygtighedsmål og økonomisk risiko med kort- og langsigtede scenarier, herunder renovering, nye tilbygninger og skiftende formål med bygningen. Det kræver, at vi udforsker og evaluerer plausible fremtidsscenarier og arbejder baglæns ud fra dem for at forme vores nuværende designtilgang.

Tendens

Det voksende fokus på at strømline processer, reducere fejl og øge kapaciteten gøre det endnu mere presserende at automatisere på tværs af life science-faciliteter.

Udfordring

Løbende investeringer i avanceret automatisering og robotteknologi forbedrer laboratorieeffektiviteten markant ved at optimere processer, minimere fejl og øge produktiviteten. Da vi kun forventer at bruge få procent af vores nuværende teknologi i den nærmeste tænkte fremtid, ligger udfordringen i at skabe balance mellem den bedste praksis i dag og de strategier, der fremtidssikrer life science-miljøer med hensyn til størrelse, metode og automatisering. Én ting er dog sikker: Vi skal forberede vores faciliteter, så de inspirerer til mere kontakt mellem mennesker og maskiner, da sandsynligheden for, at vi kommer til at danse med en robot på gangen eller i laboratoriet, kun bliver større.

Designstrategier

Tidlig strategisk involvering: Inkorporer strategisk retning og brugerinddragelse fra starten af designprocessen for at sikre, at løsningen kan tilpasses den potentielle udvikling og forandring.

• At skabe balance mellem maskinens og menneskets behov

Der åbner sig en ny verden, når du som arkitekt begynder at integrere en maskincentreret tilgang med en menneskecentreret. Udnyt arkitektonisk og strukturel viden om naturligt lys, forsyningsveje, zoneinddeling mv. til at understøtte forskellige behov hos automatiserede systemer og de mennesker, der arbejder sammen med dem.

• At tilpasse automatisering til skalerbarhed

Overvej nøje, hvordan automatisering kan og bør integreres med bygningens muligheder for skalerbarhed, herunder i primære forsyningsveje, zoneinddeling og byggemetoder. Det sikrer, at infrastrukturen kan imødekomme den fremtidige vækst og de teknologiske opgraderinger, og indebærer, at man tager stilling til, hvilket niveau af automatisering der passer bedst til de operationer, som skal udføres i de fremtidige faciliteter.

• At designe til automatiseringsniveauer

Træf designbeslutninger, der tager højde for automatiseringsniveauet, som kan være 'individuelt', 'halvautomatisk' eller 'fuldautomatisk'. Niveauerne har forskellige effekter på bygningen og understøtter en række driftsformer på forskellig vis afhængigt af, hvilke automatiseringsmetoder man vælger i fremtiden.

Tendens

Workplace strategy og -design bliver stadig mere afgørende for at skabe og pleje kulturen på arbejdspladsen – og ikke mindst for at tiltrække talenter.

Udfordring

Vores måde at arbejde på udvikler sig løbende, ikke mindst som følge af den fjerde industrielle revolution, eftervirkningerne af globale begivenheder som COVID-19 og de næste generationers og talenters ændrede forventninger. Ændringerne omformer arbejdsmarkedet og skaber nye udfordringer, som arbejdspladserne skal håndtere. I takt med at vi bliver digitalt forbundne, og kontakten mellem menneske og maskine bliver mere og mere udbredt, er virksomhederne nødt til at tilpasse sig ændrede arbejdsmønstre og gentænke arbejdspladsens formål og metoder for at tiltrække og fastholde de bedste talenter. Effektiv og strategisk arbejdspladsdesign bliver stadig vigtigere for at imødekomme nogle af disse udfordringer.

Designstrategier

Gør arbejdspladser attraktive: Skab arbejdspladser og arbejdsprocesser, der går ud over blot at opfylde de grundlæggende funktionelle krav og inddeling af zoner. Nærmere bestemt, så betyder det at designe steder, der opleves som levende og tiltalende. En attraktiv arbejdsplads er et sted, hvor medarbejderne føler sig inspireret, motiveret og forbundet, og som skaber en følelse af fællesskab og engagement ud over de daglige opgaver.

• At integrere menneskecentreret og maskincentreret design

Design miljøer, der integrerer mennesker og teknologi ved at forene menneskecentrerede og maskincentrerede designprincipper på en enkel måde. Integrationen tager højde for både styrkerne og svaghederne i en bygning og sikrer, at arbejdspladsen ikke kun er effektivt og teknologisk avanceret, men også indbydende og befordrende for trivsel og produktivitet.

• At skabe sunde, engagerende og behagelige arbejdsoplevelser

Etabler en workplace-strategi og et tilhørende design, der fremmer produktivitet, engagement og glæde. Fokuser på at skabe miljøer med gennemtænkte, brugercentrerede designelementer, som tilskynder til en dynamisk og positiv arbejdsadfærd, hvor medarbejdere trives og gerne vil gøre deres bedste.

Tendens

Den grønne omstilling kommer i stigende grad til at forme industriens byggede miljø og prioritere faciliteter, der begrænser forbruget af naturens ressourcer og samtidig kan tilpasses fremtidige bæredygtighedsudfordringer.

Udfordring

Den grønne omstilling er ikke bare en flygtig tendens, men et fundamentalt skifte, der involverer alle aspekter inden for vores fag. Det omhandler alt fra valg af materialer og effektivt energiforbrug til at overholde nye regler og integrere elementer, der bidrager til social bæredygtighed. De bæredygtighedsmål, som vi har i dag, udvikler sig sandsynligvis, hvilket gør en fremsynet tilgang nødvendig. Den store udfordring er at afbalancere behov som at reducere forbruget af naturens ressourcer og samtidig designe faciliteter, der rækker ud over deres oprindelige formål.

Designstrategier

Hvert eneste projekt har sine egne specifikke områder, som bæredygtige designprioriteter skal fokuseres mod. Når det gælder større life science-faciliteter og -laboratorier, har vi erfaret, at man ofte har størst indvirkning på bygningens klimaaftryk, når man fokuserer på energieffektivitet, langsigtet tilpasningsevne og lokale synergier.

• Tidlig integration og løbende parallelle bæredygtighedsprocesser

Sideløbende med de forskellige designfaser skal der gennemføres parallelle processer for at identificere og implementere bæredygtige løsninger og materialer. Det sikrer, at bæredygtighed integreres, når det er relevant, i alle projektets faser – fra koncept til konstruktion og drift. Regelmæssige revisioner og opdateringer af bæredygtighedsmålene sikrer, at de er i overensstemmelse med de seneste udviklinger og behov.

• Maksimering af energieffektivitet

Det er vigtigt at fokusere på de designbeslutninger, som har den største effekt på energiforbruget. Det indebærer, at man implementerer avancerede energistyringssystemer, bruger passive designstrategier og udnytter vedvarende energikilder, hvor det er muligt. Ved at prioritere energieffektive løsninger sænker man anlæggets klimaaftryk betydeligt.

• At designe til langsigtet tilpasningsevne og fleksibilitet

Planlæg bæredygtighed med et langsigtet blik ved at estimere den fremtidige brug og sikre, at kernedesignet kan udvikle sig for at imødekomme skiftende behov. En fremsynet tilgang forlænger bygningens levetid og funktionalitet langt ud over dens oprindelige formål, så den kan tilpasses og fortsætte med at opfylde behovene i takt med, at krav og teknologier udvikler sig. Det indebærer at designe fleksible layouts og bruge 'modulære' eller tilpasningsdygtige byggeteknikker, så bygningen kan opgraderes i takt med de teknologiske fremskridt. Det kan for eksempel gøres gennem at undersøge alternative byggemetoder som søjle- og bjælkesystemer kontra bærende facader for at øge tilpasningsevnen.