25 år med tidløs hotelarkitektur

Hvordan så området ud dengang?

Kalvebod Brygge var helt øde. De industrielle havneaktiviteter var ophørt og byen vendte væk fra havnen, som vi kender det i dag. Nykredits hovedsæde og Copenhagen Marriott var med til at kickstarte området som et af de første projekter. Salg af havnegrundene blev igangsat for at få startkapital til at rejse kapital til metroen.

Hvad tænker du som arkitekt om udviklingen af Kalvebod Brygge?

Jeg synes hele bryggen bærer præg af en forhastet byudvikling, igangsat for hurtigt at rejse kapital til en dengang fattig by – og det er var ærgerligt, når man kender København i dag, at der ikke blev satset mere på arkitekturen og de omkringliggende byrum, ophold og den menneskelige skala.

Man har heldigvis lært af sine fejl på andre af byens store masterplaner, men også Kalvebod Brygge er blevet forsøgt forbedret med f.eks. havnebadene og saunaprojekter.

Hvordan blev projektet til?

Tro det eller ej, men det var svært overhovedet at få en operatør til at bygge i København dengang. Men Marriott slog endelig til og besluttede at lægge et stort konferencehotel med mange værelser. Copenhagen Marriott var banebrydende - det første store hotel, der blev bygget i København i mange årtier. PLH blev hyret som arkitekter og står bag hotelbygningen, hvorimod Marriott selv stod for indretningen.

Hvad var jeres visioner bag?

Ønsket var at designe et stort, nyt konferencehotel, der skulle være tidløst med klare referencer til nordisk arkitektur.

Vi havde fokus på velvalgte, gode materialer og en flot facadekomposition. Selvom hotellet er stort og højt, er dets volumen nedbrudt i skala til tre forskudte, slanke skiver i en elegant, stram arkitektur. Det er designet i tidløse materialer og detaljer, som passer ind i dets kontekst ved havnefronten. Samtidig var der stort fokus på at få anlagt træer og beplantning omkring hotellet, og på den måde skabe et godt byrum.

Hvordan var det at designe Copenhagen Marriott?

Det var spændende at være arkitekter bag den københavnske version af et verdensomspændende hotel. Heldigvis var Marriott enige i at bygge hotellet efter nordisk, modernistisk formgivning udvendigt – og det lykkedes godt. Det var og er stadig det største femstjernede hotel i indre København.

Hvad var din rolle på projektet?

Jeg var en af arkitekterne, der særligt arbejdede med det stramme udvendige udtryk, proportionering af facaden og disponeringen, hvor der var fokus på at nedbryde skalaen. Vi havde fokus på detaljeringen, farvevalg, proportionering og murstensvalg.

Hvordan er det så at se hotellet i dag?

Det glæder mig stadig, når jeg kører forbi i dag. Det er stadig tidssvarende arkitektur, fordi vi valgte nogle gode materialer og en god disponering, der gør at det overlever tidens tand.

Hvordan har hotelmarkedet i København udviklet sig siden dengang?

Nu er diskussionen helt omvendt, hvor der før ikke blev bygget hoteller, sætter man i dag begrænsninger på hvor mange hoteller, der skal opføres i København. Det ville nok ikke kunne lade sig gøre at bygge så stort et hotel i det indre København i dag – hotellerne reguleres til at flytte længere væk, ud på kvartererne.

Hvad er vigtigt, når PLH designer hoteller?

Vi har gang i flere hotelprojekter, og vi ser klart en tendens til at hoteller skal indgå i samspil med den omkringliggende by og andre funktioner. Fx er vi arkitekter bag det renoverede Comwell Hotel ovenpå Lyngby Storcenter, der er et godt eksempel på et hotel, der indgår sammen med shopping-oplevelser og som har åbne funktioner, som forbipasserende kan anvende.

Jeg mener at Hoteller, men også andre erhvervsbygninger, skal være meget mere dynamiske i dag og tilbyde funktioner, der åbner sig mod hele byen, det er klart er anderledes end opfattelsen for 25 år siden.