Sortedamskolen

Helhedsrenovering af københavnsk skole med fokus på forbedring af indeklima og bevaring af æstetiske kvaliteter

Kategori

Læring

Sted

Østerbro, København

År

2013-2015

Status

Færdigrenoveret

Størrelse

8.550 m²

Kunde(r)

Byggeri København

Hold

PLH Arkitekter
MOE
Jakon

PLH Arkitekter vandt konkurrencen om helhedsrenoveringen af Sortedamskolen i en partneringsaftale med totalentreprenør Jakon og ingeniørfirmaet MOE. Renoveringen af Sortedamskolen omfattede i alt fem bygninger på to forskellige adresser; to af bygningerne er beliggende i Ryesgade 101 og tre i Ryesgade 120. Flere af bygningerne på er bevaringsværdige. Dette har stillet særlige krav til istandsættelsen af de ydre bygningsdele, hvor hensynet til facade- og vinduesudformning har været højt prioriteret.

Forbedret indeklima

Formålet med renovering at forbedre indeklimaet på hele skolen, da et godt indeklima har stor betydning for trivsel og indlæringsevne. Indeklimaet kan måles på faktorer såsom luft, lyd og temperaturforhold. Et støjniveau, hvor eleverne ikke kan høre, hvad læreren eller deres klassekammerater siger, er eksempelvis skadeligt for koncentration og dermed indlæring. For varme eller for kolde klasselokaler og uhensigtsmæssige lyskilder påvirker også elevernes trivsel.

Helhedsrenoveringen omfattede aktiviteter inden for udvendig og indvendig genopretning, modernisering, klimasikring, klimatilpasning, energirenovering, indeklimatiltag, tilgængelighed og fugtsanering af kælderen.

Desuden blev loftet på den ene bygning ombygget til et forberedelsesrum for lærerne, og tilgængeligheden til skolens stueetager blev forbedret.

Det arkitektoniske brede spænd

Bygningerne på Sortedamskolen er en levende fortælling om stedets historie. Kulturhistorisk spænder stedets bebyggelse fra skønvirkestil og historicisme til nyklassicisme og funktionalisme. De æstetiske og taktile kvaliteter er respekteret under renoveringen.

Kontakt

Henrik Lind

hel@plh.dk

T: +45 4033 8112

”Skole og fritidsinstitution har inden for de seneste år gennemgået en renovering, der har givet os et godt indeklima og gode faciliteter for elever og medarbejdere,” skriver Sortedamskolen i en kvalitetsrapport fra 2017

Under helhedsrenoveringen blev der opsat nye vinduer, varmeanlæg og radiatorer blev udskiftet, ventilationsanlæg og solafskærmning blev etableret, og de akustiske forhold forbedret.