Pharmacosmos, Reading

PLH har designet nyt kontor i England med respekt for firmaets historie og den tidligere lagerbygnings karakteristiske arkitektur

Kategori

Workplace design

Sted

Reading, England

År

2016

Status

Afsluttet

Størrelse

700 m²

Kunde(r)

Pharmacosmos

Skandinavisk inspireret design
For PLH’s design team har det været vigtigt at fokusere på at skabe et velkommende og skandinavisk inspireret design, så det nye kontor i Reading, England, afspejler og stemmer overens med virksomhedens stærke, danske rødder. Cecilie Starup, senior projektleder og arkitekt, beskriver projektet som ”Personligt og unikt. Intet har været overladt til tilfældighederne, og alle design-beslutninger er blevet taget alvorligt af vores kunde”.

Kontakt:
Paulette Christophersen
+ 45 2464 7133
psc@plh.dk

Plads til at mødes
Patienthistorier er en integreret del af den nye indretning, og holdånd er meget vigtigt. Her er der gjort særligt meget ud af at give plads til den danske måde at spise sammen på med en uformel lounge, der indeholder café, langt team-bord og terrasserede siddepladser. Fællesområdet er det første man ser, når man kommer til kontoret, og det fungerer som et mødested for de specialister, der til daglig arbejder ude af huset, og dem, der til hverdag arbejder på kontoret.

Lyst og professionelt tilsat lidt kant
Lyset og den skandinaviske tilgang med et diskret mix af naturlige farver og toner med kant, tilsætter bygningens rå, industrielle karakter en moderne, hjemlig atmosfære. Det er et enestående kontor i Reading regionen, der samtidig har den kvalitet og professionelle tyngde, som hører sig til for en førende medicinalvirksomhed inden for et kritisk område som jernmangel.

"Vi stræber efter at udvikle en arbejdsplads, der på egen hånd antænder ønsket og ambitionen om at forbedre plejen for mennesker med jernmangel. En arbejdsplads skabt i troen om, at dens design og funktionalitet er en udvidelse af vores virksomhed: vores ambitioner, vores værdier og vores kultur. "

Andreas Sidelmann Christensen, managing director UK/IE Pharmacosmos