Den australske ambassadørs residens, workplace design, København

Nyrenoveret villa, designet til den australske ambassadør i Danmark, Norge og Island, har som koncept at repræsentere Australiens pulserende og multi-dimensionale kultur i en københavnsk sammenhæng

Kategorier

  • Boliger
  • Workplace design

Sted

København, Danmark

År

2011

Status

Afsluttet

Størrelse

600 m²

Kunde(r)

Den Australske Ambassade i Denmark

En nyrenoveret villa nord for København er af PLH specielt designet til den australske ambassadør i Danmark, Norge og Island. Renoveringen af boligen har ført til moderne, spatiøse og minimalistiske rum fyldt med dagslys.


Residensens indretning er delt ind i tre hovedzoner – de repræsentative områder, gæste etagen og ambassadørens private bolig. Hovedideen med designkonceptet er at repræsentere Australiens pulserende og multi-dimensionale kultur i en københavnsk sammenhæng – cool, sofistikeret og tilbageholdende. Australsk kunst spiller en hovedrolle i designet, mens møbler, farver og overflader er udvalgt, så de signalerer kvaliteterne ved skandinavisk design. Enkelte produkter repræsenterer danske design ikoner mens andre er fra nyere europæiske designere, der har fanget den elegance og enkelhed, som kendetegner dansk design.

Kontakt:
Paulette Christophersen
+ 45 2464 7133
psc@plh.dk

Stueetagens repræsentative områder indeholder lounge og spisestue, som åbner op ud til de udendørs terrasser mod øst og syd i forbindelse med poolens afslappende omgivelser. De private områder i residensen er inspireret af dansk hygge, natur og det forfriskende klima. Også her indgår australsk kunst som en integreret del af farvesætningen og indretningen af de enkelte rum.