Nyheder
Rejsegilde for Newtecs nye hovedsæde i Odense
I går blev der holdt rejsegilde for Newtecs kommende hovedsæde i Odense, som vi var med til at fejre.

Hovedsædet samler administration, R&D og produktion og er designet til at understøtte Newtecs position som global frontløber inden for højteknologiske sorterings- og pakkeløsninger til friske fødevarer. Med en placering synlig fra motorvejen og tæt på Syddansk Universitet bliver huset en ramme for global innovation for en familieejet virksomhed med kunder i mere end 50 lande.
Dagen blev fejret med taler og masser af byggegejst fra hele teamet bag projektet – tak for et godt samarbejde til: Newtec – bygherre, 5E Byg – totalentreprenør, Niras – ingeniører, Rambøll – bygherrerådgiver og Vesterholts Eftf. ApS. – landskab.
Vi er stolte af at være arkitekter på et projekt, der forener Newtecs højteknologiske profil med et stærkt menneskeligt afsæt, så arkitekturen bliver funktionel, inspirerende og identitetsskabende. Nu glæder vi os til at følge byggeriet hele vejen, og til at Newtecs medarbejdere snart kan tage det nye hjem for innovation, samarbejde og produktion i brug.
Oplev hele projektet
Odense, Danmark

Hovedkontor designet til innovation
Newtec
Nyheder
Se alle


