Kampen om termostaten

Efter for nyligt at have ramt temperaturer helt ned til -20 grader, har mange måske haft lyst til at skrue termostaten et nøk op. For flere kvinder på de danske kontorer er termostaten noget, som de ofte har lyst til at regulere på – igennem alle årets sæsoner.

Faktisk synes 43 % adspurgte kvinder på de danske kontorer, at temperaturen i indeklimaet fungerer dårligt eller meget dårligt. Til sammenligning gælder det kun for knap hver tredje mand (32 %). Det viser en undersøgelse foretaget af PLH og analyseinstituttet Norstat.

PLH’s specialister inden for workplace strategy & design genkender temperaturdilemmaet, som en vedvarende problematik på de danske kontorer.

”Indeklima er altid blandt de tre vigtigste emner, som ledere og medarbejdere nævner, når vi spørger ind til behov på arbejdspladsen,” fortæller Paulette Christophersen, partner i PLH.

Peter Noyé er ekspertisedirektør ved NIRAS, ekstern lektor ved DTU, og ekspert i indeklima. At flere kvinder end mænd er utilfredse med indeklimaet er noget han genkender – både fra forskningen og i sit daglige virke.

”Indeklima har altid været – og er stadig – et komplekst felt. Oplevelsen af indeklimaet spænder bredt, og det betyder, at den gennemsnitlige indeklima-komfort bliver trukket i fra hver ende af skalaen. Samtidig spiller kultur og fysiologi også væsentligt ind. Det gør det komplekst, fordi hele det her brede oplevelsesspektrum skal kunne huses under samme kontortag. Og for at tilføje en lille krølle, så er der i nutidens design meget fokus på dagslys, men det betyder også at temperaturen stiger over dagen. Den kan faktisk stige med op til 3 grader. Derfor startes temperaturen om morgen lidt lavere, for at det ikke skal blive for varmt om eftermiddagen – for mange kan det opleves som køligt fra morgenstunden,” siger Peter Noyé.

”Som arkitekter og designere, der samarbejder tæt med ingeniører, ved vi, at oplevelsen af komfort ikke kun handler om varme, køl og ventilation – men også om materialer, kvalitet af komponenter, zone-opdeling, adfærd og kultur,” siger Paulette Christophersen.

For at skabe et mere inkluderende indeklima har Paulette Christophersen fire råd:

• Helhedsorienteret tilgang. Lad ikke dialogen handle udelukkende om temperatur og træk, men inddrag alle parametre for et behageligt indeklima fx nem adgang til udeområder for frisk luft eller indretning af bestemte rum eller zoner med forskellige komfortstandarder. En veldesignet og kreativ spaceplan er nøglen til dilemmaet. Og vigtigst af alt – så skal man huske, at det handler både om varme og kulde.

• Eksperimenter inden for normerne. Behovet for at renovere og transformere eksisterende bygninger giver en mulighed for at gentænke de rigide standarder, der ofte gælder for nybyggeri. Hvis man i stedet kategoriserer kontorfunktioner anderledes – fx i opvarmede og ikke-opvarmede zoner, både åbne og lukkede – kan man skabe mere varierede og tilpasningsdygtige miljøer.

• Materialer, belysning og indretning kan bidrage til at skabe en imødekommende og varm oplevelse i rum, der har tendens til at være køligere.

• Fleksibilitet og kultur. Arbejd med ”free seating”, så medarbejdere selv kan vælge at sidde tættere på eller længere fra varme eller kolde facader. Samtidig bør der gives plads til små personlige løsninger som fx vifter eller varmeplader – og en kultur, der anerkender, at temperatur ikke blot er et spørgsmål om præference, men et vigtigt trivselsparameter. Og i denne tid har mange medarbejdere også mulighed for hybridarbejde, som kan være essentielt på en varm sommerdag.