Nyheder
Indflytning i DSV’s nye domicil i Hedehusene
Med indflytningen markerer DSV endnu en vigtig milepæl i sin fortsatte vækst. Den nye bygning er skabt som en naturlig udvidelse af det eksisterende hovedsæde i Hedehusene.

Da PLH designede DSV’s første hovedsæde i Hedehusene, oplevede medarbejderne, at bygningen skabte høj værdi for brandet og bidrog til følelsen af "One Company – One DSV". Nu har et nyt domicil i tilknytning til det eksisterende hovedsæde set dagens lys lige ovre på den anden side af vejen.
Ligesom det eksisterende hovedkontor har workplace-designet fokuseret på samarbejde og produktivitet i form af åbne kontorområder, mødelokaler og breakout-spaces. Faciliteter som pauserum, padelbane og let adgang til grønne udendørsarealer skaber de bedste rammer for en varieret og sund arbejdsdag.
Arkitekturen gentager princippet med et centralt gårdrum og arbejdspladser langs facaden for maksimalt lysindfald. Huset er klædt i en mørk, naturlig facade for at falde ind i det omkringliggende landskab og samtidig give bygningen sit eget visuelle udtryk.
DSV’s medarbejdere flyttede ind i den nye bygning i efteråret, og PLH håber, at medarbejderne vil mærke, hvordan arkitekturen og designet bringer det bedste frem i mennesker. En stor tak til DSV for tilliden.
Oplev hele projektet
Hedehusene, Danmark

Dynamisk hovedkontor danner rammen om det gode arbejdsliv
DSV HQ3
Kontakt os
Vil du høre mere?
Nyheder
Se alle

