Design af hjem til mennesker

Hos PLH mener vi, at et hus eller en lejlighed først bliver et hjem, når det understøtter beboernes trivsel og deres specifikke behov. Det betyder at designe med fokus på materialitet, fleksibilitet og sansemæssig komfort – og altid sætte mennesker før streger på papiret.

Vi satte os ned med tre af vores boligarkitekter, Julie Hilfling, Per Bo Madsen og Line Marie Nisted, sammen med en af vores Heads of Sustainability, Signe Walther, for at udforske, hvordan boligarkitektur udvikler sig, og hvordan fremtidens hjem vil afspejle, hvem vi er, og hvordan vi ønsker at leve.

Identitet og fleksibilitet frem for standardisering

"Folk ønsker, at deres hjem skal afspejle, hvem de er," siger Per Bo. "Arkitektur skal give mennesker mulighed for at gøre et hjem til deres eget. Det betyder at designe indefra og ud –med udgangspunkt i det liv, folk ønsker at leve – uanset om det er præfabrikerede systemer, der muliggør dette, eller skræddersyede boliger eller boligenheder."

For Julie er identitet i boligen også knyttet til stedet. "Placering og kontekst bærer meget identitet. Et hjem skal føles personligt, men det skal også bidrage til sine omgivelser." Hun ser et stort potentiale i at lade fremtidige beboere definere mere af deres egen bolig. "Forestil dig at sælge en bolig, før ruminddelingen er fastlagt – så kan folk forme den, så den passer til deres behov og liv."

Fleksibilitet handler også om at gentænke skalaen. Per Bo påpeger, at Danmarks gennemsnitlige boligareal pr. person er stort i international sammenhæng (ca. 40 m² i København og 54 m² på landsplan): "Vi skal gå fra at bygge større til at bygge klogere. Mere kompakt byggeri giver plads til flere mennesker og frigør arealer til fællesfunktioner. Og når vi bygger mindre, bygger vi også klogere – vi bruger færre materialer og beskytter de ressourcer, planeten er afhængig af.”

Line peger på, at fleksibilitet også kan handle om at give beboerne mulighed for selv at færdiggøre og personliggøre. "Vi kunne levere flere boliger med åbne planløsninger, som beboerne selv færdiggør. Ikke kun muligheden for at vælge farver eller køkkenfronter – men muligheden for at forme boligen til deres liv."

Fællesskaber som designparameter

Bofællesskaber, der engang blev betragtet som en alternativ livsstil, er nu blevet en del af mainstream – og med god grund. "Det handler om at designe til nærhed, men samtidig give plads til distance," siger Per Bo. "Fællesskaber kan skabe vitalitet på tværs af generationer – børn, voksne og ældre, der beriger hinandens hverdag."

Julie understreger vigtigheden af kvalitet frem for kvantitet:
"Små, velindrettede private boliger kombineret med fællesfaciliteter som haver, hobbyrum eller køkkener kan tilføje enorm værdi – og gøre, at folk får lyst til at blive og investere i deres fællesskab. Det handler om at skabe steder, hvor mennesker føler sig hjemme og forbundne."

Line er enig og ser et markedspotentiale i at skabe attraktive fællesområder: "Der er efterspørgsel efter boliger, der ikke bare er funktionelle, men også inspirerende – steder man er stolt af at bo."

Bæredygtighed, der former vores måde at leve på

For Signe er bæredygtige boliger ikke et valg – det er en nødvendighed: "Boliger er en af de største poster i vores personlige klimaaftryk. Vi lever større og mere alene end nogensinde før. At bygge mindre, tættere og med mere fællesskab er ikke kun godt for planeten – det er godt for mennesker."

Hendes vision går ud over materialer og energiydelse: "Vi skal gentænke, hvordan vi bygger – færre alt for komplekse systemer, flere åndbare hjem og rum, der kan ændre funktion over tid. En bygning skal kunne transformeres – fra bolig til kontor eller omvendt."

Hun understreger også den sociale dimension af bæredygtighed:
"Når mennesker føler tilknytning til deres hjem og fællesskab, passer de bedre på det. Det forlænger bygningens levetid og reducerer spild."

Transformation som fremtiden

På tværs af bordet ser vores specialister transformation – genbrug og tilpasning af eksisterende bygning – som den mest effektfulde forandring for boligbyggeriet.

"Vi behøver ikke rive alting ned og starte forfra," siger Julie. "Det mest CO₂-besparende, vi kan gøre, er at genbruge de bygninger, vi allerede har. Og når vi bygger nyt, skal vi sikre, at de kan tilpasses fremtiden."

Per Bo er enig: "Det er en del af den grønne omstilling – ikke kun fordi loven kræver det, men fordi det er nødvendigt. Cirkulær tænkning er næste skridt i boligarkitekturen."

One size fits none

Hvis der er én læring at tage med fra samtalen, er det, at diversitet – i livsstil, fællesskaber og bygningstyper – vil definere fremtidens hjem. "Boliger skal afspejle de mange måder, mennesker lever og trives på," siger Line. "Forskellige behov er ikke et problem, der skal løses – de er en drivkraft for bedre arkitektur."

Som Signe afslutter: "Fremtidens hjem handler ikke bare om tag over hovedet. Det handler om tilhørsforhold, ansvarlighed og tilpasningsevne – for mennesker og for planeten."