Udvidelse af DSV's hovedkontor

Den nye 10.000 m2 udvidelse af DSV’s danske hovedkontor tilfører 420 arbejdspladser, et stort konference- og undervisningscenter med moderne lounge, fitnessområde, Hall of Fame samt et spændende, åbent gårdrum centralt i domicilet. Det er en udvidelse, der i designet afspejler DSV’s funktionalitet, kvalitet og moderne arbejdsmiljø.

Kategori

Erhverv

Sted

Hedehusene

År

2018 - 2020 (forventet)

Status

Igangværende

Størrelse

10.000 m²

Kunde(r)

DSV

Hold

MOE Rådgivende Ingeniør
MT Højgaard

Arbejdspladser

420

En visionær udvidelse der afspejler DSV’s identitet og globale tilstedeværelse.

Elementer fra det eksisterende domicil videreføres i udbygningen, der bidrager til et ensartet udtryk med rene hvide flader, lange vandrette linjer og afrundede hjørner, som til sammen giver et moderne, nordisk udtryk.

Udvidelsen afspejler DSV’s ’ways of working’, hvor der er oplagte muligheder for uformelle arbejdsområder, fællesarrangementer og samarbejde på tværs af organisationen. Der bliver etableret konferencerum, uddannelsescenter med auditorium og lounge, fitnessrum, loungeområde, en ny kantine med flere forskellige spiseområder og 420 arbejdspladser, og det nye indre gårdrum.

En vigtig kvalitet i udvidelsen er den korte afstand mellem ude og inde. Derfor bliver mange af de nye arbejdspladser placeret tæt på facaderne, og den smukke panoramaudsigt ud over omgivelserne. Den nye rummelige gårdhave binder domicilet sammen i et attraktivt grønt miljø, der giver nye muligheder for at holde uformelle møder eller pauser udendørs.

Læs mere om udvidelsen i Berlingske Ejendomme

Designstrategi der afspejler virksomheden

I 2014 stod DSV’s hovedkontor i Hedehusene færdigt, tegnet og projekteret af PLH. Her var designstrategien ’One Company –One DSV’, der forenede den globale organisation. I 2016 fik PLH til opgave at designe et visionært kontorhus i Warszawa, hvor et åbent workplace understøtter forskellige arbejdsformer, og dermed sætter rammer for et socialt og levende arbejdsmiljø. Huset i Polen har ligesom hovedsædet i Danmark en klar og stærk identitet, der understøtter virksomhedens brand og skandinaviske rødder.

Læs mere om DSV i Hedehusene

Læs mere om DSV i Warszawa

Et nyt indre gårdrum er en del af udvidelsen.

”Vi er utroligt glade for det gode samarbejde med DSV, som har bidraget til to nye domiciler og nu en meget visionær udvidelse af det nuværende hovedkontor i Hedehusene. Visionen er at skabe en sammenhængende bygning med inspirerende arbejdspladser, hvor der er en stort kontakt mellem inde og ude. Udvidelsens design afspejler DSV’s globale tilstedeværelse og kvalitet med meget inspirerende arbejdspladser.”

- Søren Mølbak, CEO og partner i PLH Arkitekter

Facade og snit - det udvidede hovedsæde

Den nye kantine får flere varierede områder