Sivantos Singapore

Lyd omsat til workplace design fordelt i fire hubs, der er repræsenteret af hver deres farve og design, som symboliserer livets oplevelser med lyd. Denne designmetode sætter ramme for en innovativ arbejdsplads med rig mulighed for samarbejde og videndeling

Kategori

Interiør design

Sted

Singapore

År

2017

Status

Opført

Størrelse

13.260 m²

Kunde(r)

Sivantos

Hold

Geyer Design, Singapore

I Singapore indretter PLH hovedsæde for Sivantos - en førende, global virksomhed i høreapparat-industrien. Huset er et nyopført byggeri, hvor PLH har udarbejdet workplace design for research & development, produktion og administration. Workplace designet er udformet til at forbedre samarbejde og videndeling i virksomheden.
Sivantos nye hovedsæde er bygget op omkring koncepterne: ‘Sound Unites Us’ og ‘Sound is a Celebration of Global Diversity’. Fokus er således på at skabe et globalt hovedkontor, som medarbejderne kan være stolte af, og hvor inspiration og samarbejde trives.

Lyd er omdrejningspunktet for indretningen, hvilket som det første står klart, når man træder ind i receptionsområdet. Inspireret af lydbølger opførtes her en spændende, skulpturel “lyd-væg”, der skaber en umiddelbar wow-faktor for virksomhedens mange internationale gæster.

Læs om projektet i FRAME Magazine.

Læs artikel på Retail Design Blog.

Læs artikel på Office Snapshots.

Også design magasinet INTERIOR DESIGN har skrevet om projektet.

Kontaktperson
Paulette Christophersen
+ 45 2464 7133
psc@plh.dk

“The new headquarters has completely transformed the culture of working here at Sivantos, making the interaction between different departments and teams much stronger.”

- Senior Vice President for Human Resource

Hver etage har sin egen “hub” - eller knudepunkt - centralt placeret.
Her er der plads til at samarbejde, at fokusere, at tage en pause eller mulighed for eftertænksomhed. Omkring hver hub findes telefonlokaler, mindre møderum, spiseområder, printerrum og arbejds-lounges med forskellige siddemuligheder, der opmuntrer til team building, videndeling og samarbejde. Alle lokaler og møderum er indrettet med levende farver, der repræsenterer lyd og hylder forskellighed.
Ligeledes har hvert knudepunkt en særlig farve og repræsenterer en oplevelse af lyd central for Sivantos kerne-forretningsområder. Med sin Sivantos-blå farve afspejler receptions-området Sivantos brand og inviterer til en stolt brand-oplevelse. Den grønne natur-hub er inspireret af Singapores smukke landskaber og udgør en oase med frodige grønne planter og masser af dagslys. Den lilla city-hub er inspireret af de lilla nuancer i Singapore om natten med neonlys og varme farver. Den orange Celebration-hub repræsenterer livets festligheder og forskelligheder via lysets og fejringens farve.

THE GERMAN DESIGN AWARD 2019

DOMMERNES AFGØRELSE

“Vi var fascineret af den fantasifulde og yderst kunstneriske måde, at lyd er blevet integreret på i et unikt interiør. Et design der er harmonisk ned til mindste detalje og gør lyden håndgribelig for alle sanser. ”

SPECIAL MENTION INTERIØRARKITEKTUR

The German Design Award er en internationale pris, der bliver tildelt af det tyske designråd. Målet er at opdage, præsentere og ære unikke trends i design. Hvert år bliver kvalitets produkt- og kommunikationsdesign hædret, der hver især har skabt nye stier i det internationale designlandskab. The German Design award, der blev lanceret i 2012, er blandt de mest prestigefyldte designkonkurrencer verden over og har et fremragende ry langt ud over specialiserede kredse.

'Special mention' awards gives til værker med design, der har særlig succesfulde aspekter eller løsninger - disse priser anerkender virksomhedernes og designernes engagement.

Alle lokaler har sin egen markante farve inspireret af Sivantos corporate visual identity.
Farverne repræsenterer lydens mange nuancer og toner og hylder forskellighed. De varierende zoner med fællesområder, arbejds-lounges, diverse møderum mm. skaber et fleksibelt arbejdsmiljø, der giver medarbejderne frihed til at vælge det rette miljø, så kreativitet og innovation kan blomstre.