Sundhed, Medico, Laboratorier, Industri, Kunderådgivning
Udbuddet af rådgivning og designydelser til sundhed og teknologi er særligt specialiseret med udgangspunkt i høje krav til både performance og lovgivning. Hos PLH har vi et kompetent team, som gennem fire årtier har arbejdet sammen om at yde ekspertise til en række ledende virksomheder inden for både pharma-, MedTech-, biotek- og sundhedsindustrien.
Det er et fagområde i konstant udvikling, hvor mange nye, innovative teknologier og processer udvikles løbende. PLH's succes på området er resultatet af vores integration af de tekniske og logistiske behov i et workplace design, der understøtter effektiviteten.
PLH er førende indenfor bygherrerådgivning, og har været afgørende i udviklingen af nogle af de mest markante projekter i Skandinavien gennem det seneste årti. Vi har bl.a. været ansvarlige for visionsformulering, programmering, procesplanlægning og indretning af FN-Byen for Udenrigsministeriet og FN's organisationer i Danmark og for Danmarks Radio i udviklingen af DR Byen. Vi har omfattende ekspertise indenfor brugerinddragelsesprocesser i store komplekse organisationer og i at omdanne bruger-input til værdifulde og varige kvaliteter i arkitekturen.