Nyheder
PLH indgår tæt samarbejde med Graa Arkitekter
Den fynske arkitektvirksomhed Graa Arkitekter er blevet en del af den nordiske konsulentgruppe XPartners, ligesom PLH har været i et år. Som led heri indgår Graa i tæt samarbejde med PLH.

Partnerne fra Graa Arkitekter Niels Janus, Kristian Simonsen & Kristian Hvass
Det tætte samarbejde styrker den samlede organisation med flere specialiserede kompetencer og øget kapacitet til både større og mindre samt mere eller mindre komplekse projekter – særligt inden for almene boliger, uddannelse, sundhed, erhverv, life science, offentligt byggeri og brandrådgivning.
Målet er klart: at skabe en sund og fremtidssikret lokal forankring. Overordnet er dette et strategisk vigtigt skridt, som er muliggjort af vores fællesskab i XPartners. Vi vokser på Fyn med omtanke og med afsæt i et stærkt værdifællesskab.
Med ejerskab i XPartners – en nordisk konsulentgruppe med 2.000 specialister og +70 virksomheder – har Graa og PLH adgang til en stærk platform for samarbejde og vækst.
For PLH understøtter det tætte samarbejde PLH’s strategi om at slå rødder på Fyn:
"PLH er allerede i en spændende udvikling på Fyn og i trekantsområdet. Vi åbnede kontor i Odense for knap et år siden og arbejder i dag på projekter for bl.a. GF Forsikring, Newtec samt et større byggeri i Tietgenbyen. Det tætte samarbejde med Graa Arkitekter giver virkelig god mening for begge parter, fordi vi hver især bidrager med dét, den anden har efterspurgt. Nu glæder vi os til at lære hinanden bedre at kende og folde de spændende muligheder ud,” udtaler CEO & Partner for PLH, Søren Mølbak.
Nyheder
Se alle


