Nyheder
Høje-Taastrup Rådhus kåret som Byens Bedste arkitektur
Høje-Taastrup Rådhus vinder Berlingskes Byens Bedste-afstemning i kategorien arkitektur. PLH Arkitekter har designet bygningen, som var nomineret i et felt bestående af fem kandidater.

Det nye Høje-Taastrup Rådhus, som åbnede dørene for medarbejdere og borgere i februar 2023, er blevet mødt med særdeles positive reaktioner. Således har bygningen vundet arkitektur-kategorien i Berlingskes Byens Bedste, som er en årlig afstemning, hvor alle kan stemme. Netop fordi afstemningen er offentlig, er PLH særligt stolte af prisen, da den viser, at indbyggerne i Høje-Taastrup og København har taget godt imod bygningen. Samtidig har den været oppe mod fire andre stærke projekter.
Berlingskes anmelder skriver blandt andet om rådhuset:
”Rådhuset, der er tegnet af PLH sammen med Atelier Lorentzen Langkilde, er et kompakt moderne hus af atriumtypen. Med et stort indre rum og en trappe, der spiralerer sig op i højderne. Det har dog en beskeden, ikke dominerende skala, og arkitekterne fortæller da også, at det fra starten var tanken, at det skulle være et »folkets hus«. Det ser det ud til at være blevet, og især den storslåede, offentligt tilgængelige udsigtsterrasse på niende sal er med til at give bygningen ægte »wow-effekt«.”
Høje-Taastrup Rådhus er designet af PLH med et team bestående af ALL, COWI, Nordstern og Artelia.
Oplev hele projektet
Høje-Taastrup Rådhus
Høje-Taastrup, Danmark

Byens vartegn for fællesskab og bæredygtighed
Høje-Taastrup Rådhus
Kontakt os
Vil du høre mere?
Nyheder
Se alle