PLHArkitekter

THE LM PROJECT I KØBENHAVN

PLH er bygherrerådgiver for udviklingsselskabet By & Havn, ATP Ejendomme og Nordkranen i forbindelse med det ambitiøse ”Langelinie-Marmormole-projekt” ved Københavns Havnefront.

To tårne på henholdsvis Langelinie og Marmormolen, skal huse et nyt stort ejendomskompleks, der kan markere sig som port til havneløbet.

Tårnene forbindes med hinanden af en offentlig tilgængelig fodgængerbro, der hænger 65 meter over vandspejlet.

Den amerikanske tegnestue, Steven Holl Architects har vundet konkurrencen og deres forslag skal nu videreudvikles og bearbejdes for senere opførelse.

Komplekset skal ikke alene fremstå som landmark i Københavns havn, men også realisere en bæredygtig profil og drift for de mange forskelligartede funktioner, der skal indtage tårnene.

PLH har som bygherrerådgiver været med til at definere grundlaget for projektet og deltaget i formuleringen af bygge- og konkurrenceprogrammet, gennemførelsen af den internationale konkurrence, forhandlinger med myndigheder, projektøkonomiske vurderinger og VVM redegørelser.

År
2008-2012
Bygherre
By & Havn, ATP Ejendomme & Nordkranen
Team
Rambøll Danmark
Area
60.000 m²
The LM Project
 
  •   
  • 11
  •