PLHArkitekter

NYKØBING F KATEDRALSKOLE UDVIDELSE

PLH vandt den indbudte konkurrence om udvidelse af Nykøbing Falsters Katedralskole. Den nye tilbygning er udformet med respekt for den eksisterende bygnings helhed så de to nye klassefløje, der er tilføjet knopskyder ud fra skolens oprindelige struktur.
De markante tagformer er videreført, dels i sadeltagene på klassefløjene, dels i den store rolige tagflade over studietorvet som binder nye og gammelt sammen. De nye tilbygninger rummer 13 nye undervisningslokaler med tilhørende grupperum samt et ombygget klasselokale. Herudover er der et studieområde med IT- og biblioteksfunktioner samt opholds- og studiearealer. Alt fordelt på to etager.

Med et nyt lyst og åbent studietorv der skaber visuel sammenhæng mellem etagerne, er der åbnet mulighed og rum for et levende og frodigt studiemiljø med integration af studier, gruppearbejde og fritid.

År
2002
Bygherre
Storstrøms Amt / Guldborgsund Kommune
Team
Kampsax A/S
Areal
3.000 m²