PLHArkitekter

HELSINGØR SYGEHUS

Konkurrenceprojektet foreslog det nye psykiatriske afsnit placeret i tæt landskabelig sammenhæng med stedets karakterfulde terræn.

I modsætning til det eksisterende somatiske sygehus, der går hårdt til stedet og naturen skulle den psykiatriske afdeling skabe et nærvær til omgivelserne, så patienterne kunne opleve en fortrolighed og tryghed med stedet i sin helhed.

Bygningernes kileform giver en stærk karakter, der er opsamlet fra terrænet og åbner for lange perspektiviske kig ned gennem landskabet. Hovedkilen indeholder dagafsnit, ambulatorium og distriktspsykiatri mens de tre andre rummer døgnafsnit med patientstuer. De indre gårdhaver, der er meget varierede i beplantninger og stemninger skal skabe intimitet, sanselighed og fordybelse for patienterne.

Der er lagt vægt på den funktionelle kontakt til den eksisterende bygning med korte forbindelser og lette adgangsforhold.

Projekt år
2002
Bygherre
Region Hovedstaden (tidl. Frederiksborg Amt)
Team
Opland Landskabsarkitekter ApS
Areal
6.000 m²
Helsingør Sygehus