PLHArkitekter

CENTRE WILLIAM RAPPARD I GENEVE

Konkurrenceforslaget til den kileformede udvidelse af WTO’s hovedkvarter i Geneve er indpasset i de landskabelige og historiske omgivelser som en let, transparent struktur. Æstetisk og teknisk udtrykker bygningen sig klart som en moderne tilføjelse til Centre William Rapparts eksisterende 1920’er bygning, der stilmæssigt er inspireret af en florentinsk villa.

Det arkitektoniske koncept er baseret på et helhedsgreb, der kombinerer bæredygtig byggeteknologi med et behageligt indeklima og varierede arbejdsmiljøer, som er tilpasset brugerne og den internationale organisations særlige behov.

Den let skrånende glasfacade skaber mod syd spejlinger af den grønne park, mens den mod nord vender sig mod himlen for at fange lyset og kaste det ned i det terrasserede uderum mellem den gamle og den nye bygning. De fire grønne, glasoverdækkede atrier giver et behageligt indeklima og relaterer til de landskabelige omgivelser. Beplantningen i atrierne er valgt efter temaet ”fire hjørner af verden” og har således hver deres særlige stemning.

Projektår
2008
Bygherre
WTO, World Trade Organisation
Areal
12.900 m²
Overgang mellem bygningerne