Konkurrenceforslaget til Warszawas ny Museum for Moderne Kunst tager udgangspunkt i oplevelsen af kunsten – dels i selve bygningen, dels i det omgivende byrum. Forslaget indeholder en kulturel plads, der danner bro mellem parkerne nord og syd for grunden og inddrager de nye kulturinstitutioner, the Palaces of Culture and Science. Visionen for den nye Kulturplads er, at den bliver en attraktiv og indbydende zone, der fungerer som scene for et bredt spektrum af offentlige aktiviteter og kulturbegivenheder. Pladsens udstrakte og svagt skrånende granit flade strækker sig fra museet til det nye musikteater. Et stjernehimmel-mønster af lys er integreret i granitbelægningen. Visionen for museet er et åbent og let tilgængeligt hus, hvor oplevelsen af kunsten træder i forgrunden. Bygningen skaber overgange til byrummet. Fra den kulturelle plads leder museets monumentale hovedtrappe de besøgende op i gennem udstillingsarealerne. Trappen opleves samtidig som et markant lysbånd, der skærer sig gennem bygningen.