Den nye, bæredygtige skøjtehal i Ryparkens Idrætsanlæg, er en del af den samlede plan for byens idrætsliv og erstatter Østerbro Skøjtehal, der blev revet ned i 2008. Københavns Kommune ønskede, at projektet skulle være ”front runner” for grønt byggeri i byen. Derfor stillede de krav om at byggeriet skulle opfylde energiklasse 2 – hvilket svarer til et energiforbrug, der er 25 % lavere end forbruget i traditionelle skøjtehaller. Samtidig blev der givet mulighed for at ansøge om såkaldte ”Spydspidsmidler” – penge, der skulle gå til innovative grønne tiltag, der rakte ud over de programsatte og lovgivningsmæssige forpligtelser til bæredygtigt byggeri. Konceptet tager udgangspunkt i bygningens funktion. I selve hallen er der behov for kulde og kontrolleret belysning, mens der i foyer, omklædningsrum og klubfaciliteter er behov for dagslys og varme. De to dele er derfor disponeret som to forskellige klimazoner. Den varme zone danner en ryg, der er forbundet til hallen med et glasoverdækket, kileformet gaderum, der fungerer som lysgiver til klublokaler og administration og som hovedfærdselsåre mellem de forskellige funktioner. Den termiske opdrift i det dobbelthøje rum giver mulighed for naturlig ventilering. Den kolde zone fungerer som en termobeholder, med reflekterende overflader der udvendigt kaster solens varme væk og indvendigt kaster kulden tilbage til isbanen. Hallens interiør er hvidt for at spare belysningsenergi og skabe en atmosfære med reference til sne- og islandskaber. Der er ikke dagslys i selve hallen, da det ville smelte isen lokalt. I stedet anvendes intelligent styret lavenergibelysning. Skøjtehallens energiforbrug reduceres i hovedtræk ved at optimere form og overflader, omdanne spildvarme til gulvvarme og anvende materialer, der optager en del af luftfugtigheden. Desuden mindskes varmetabet fra facader og samlinger ved at anvende ekstra isoleringstykkelser sammenlignet med almindelige skøjtehaller, samt ved at anvende energivinduer. Projektet indeholder samtidig flere spydspidstiltag, som er ekstra tiltag, der skal virke som inspirator for grønt byggeri i byen. De foreslåede spydspidstiltag, som PLH i øjeblikket analyserer, spænder fra low-tech snusfornuft til high-tech innovativt design. Et high-tech spydspidstiltag er anvendelsen af grøn energi i form af enten solvarme eller vindenergi. Fordelen ved den urbane vindmølle, der er designet til montering på en bygning er, at den har begrænset kompleksitet, er let at installere og servicere. Dette gør at møllerne kan konkurrere med fx solcelleanlæg i prisen pr. W. I installationen af en urban mølle er det optimalt, hvis møllernes energi kan bruges lokalt i bygningen. Skøjtehallens eldrevne isbanemaskine ”Zambonien” er en perfekte aftager for den urbane vindmølles energi og den store batterikapacitet er et oplagt lager for den producerede elektricitet. Da batteriet ikke kræver andet end et DC-strømsignal, kan møllens produktion sendes mere eller mindre direkte til opladningen. Endelig vil møllens placering ved skøjtehallens indgangsside og en tydelig kobling mellem møllen og Zambonien stå som et unikt og stærkt symbol på innovativ miljøtænkning. I den mere ”snusfornuftige” ende af spydspidsskalaen har PLH foreslået, at kuldetabet fra isbanen kan reduceres ved at nedsænke en dug over banen, når den ikke er i brug. Derudover er det oplagt at udnytte, at isbanen kan fungere som en køledisk i et supermarked, hvor kulden bliver nede under de isolerede sider. Effekten kan opnås i skøjtehallen ved ganske enkelt at isolere banderne og erstatte det traditionelle beskyttelsesværn i plexiglas med energiglas.