PLHArkitekter

CARLSBERG, VALBY

Udviklingskonceptet for den nye bydel er inspireret af Carlsbergs tradition for at give noget af bryggeriets overskud tilbage til omgivelserne. Projektets plan for en bæredygtig bydel starter i det store billede med en tætvævet bymidte, der omsluttes af en grøn, landskabelig ring. I den tætte midte er miljøfordelene, at der vil være en minimal biltrafik og mange nære brugere til byrum og bygninger. Den grønne ring giver et rekreativt pusterum til byen med mange træer og forskellige haverum. Samtidig ses zonen som et laboratorium for udviklingen af bæredygtigt byggeri.

Ideen med at væve en ny bydel ind over de gamle, karakterfulde rødstensbygninger på Carlsberg, giver en stor mangfoldighed og kompleksitet, som kan tiltrække folk med mange ressourcer og også give plads til dem med færre. Projektet indeholder således også en social bæredygtighed. Planen for Carlsbergområdet med den tætte midte, den mere åbne, grønne ring og et vejnet, der kobler sig til den eksisterende struktur giver bydelen sin egen identitet, der integreres i byen og bringer mere liv til.

Projekt år
2007
Bygherre
Carlsberg Ejendomme
Team
Henrik Jørgensen Landskab as
Areal
33 Ha
Gadeforløb med vand