PLHArkitekter

KILDEHUSENE, SENIORVILLAER I NIVÅ

Seniorboligerne Kildehusene er centralt beliggende i Nivå i et område præget af tæt lavt byggeri. Bebyggelsen indeholder 35 én-etages gårdhavehuse, som består af boliger i to størrelser. Husene forskyder sig i forhold til hinanden i en levende struktur, hvor gårdhaverne vender mod syd-vest eller syd-øst for at få de bedst mulige solforhold.

Gårdhavehusene lukker sig op mod bebyggelsens grønne fællesarealer og har en mere lukket karakter mod de intime gaderum, hvorfra beboerne ankommer til boligen. Gårdhaverne danner en overskuelig ramme om et udeliv, hvor udsigten til de grønne fællesarealer kan nydes bag lave læmure.

Husenes tage, facader og lave mure er beklædt med lyse tegl for at opnå en homogen materialekarakter i hele bebyggelsen med indslag af sortmalede træpartier og vinduer, der giver husene små accenter af farvekontraster.

Første etape med 18 gårdhavehuse og udearealet for hele projektet er færdiggjort.

År
2007-2010
Bygherre
Frydkær A/S Sjælland
Team
TRI-CONSULT A/S
Areal
3.860 m²
Kildehusene, seniorvillaer i Nivå