PLHArkitekter

Praksis

PLH’s styrke er kombinationen af et stort branchekendskab baseret på mere end 30 års erfaring, og en meget bred vifte af kompetencer og knowhow. PLH’s multi-disciplinære tilgang er med til at stimulere et interaktivt og produktivt arbejdsmiljø for vore dygtige og kreative medarbejdere, som dels er arkitekter, men også produkt- og rumdesignere, konstruktører samt eksperter inden for kommunikation og proces.

- Med udgangspunkt i bygherrens ønsker udvikler PLH individuelle løsninger til hvert enkelt projekt gennem en interaktiv analyse og proces.

- PLH har et ansvar for at skabe en helhed der er bæredygtig og human – fx med et godt indeklima og med rumlige sammenhænge og udviklingsmuligheder, der tager hensyn til de menneskelige brugsmønstre.

- PLH har et ansvar for at holde sig inden for den økonomiske ramme og samtidig vejlede bygherren i forhold til totaløkonomiske overvejelser.

- PLH træffer kvalificerede valg baseret på faglig viden og erfaring, et bredt spekter af kompetencer og relevante vejledninger og værktøjer, herunder miljøscreeningsværktøjet ABC Planner.

- PLH kommunikerer tydeligt og dokumenterer idéer med tekst, beregninger og tegninger.

- Kvalitetssikring er en integreret del i projekteringen. Kvalitetssikring udvikles og koordineres efter DS/EN ISO 9001 og PLH’s Kvalitetshåndbog.

- PLH har et løbende efteruddannelsesprogram, der omfatter eksterne kurser og konferencer, og intern opdatering og events om emner som miljø, materialer, facilities management, cad-design med mere. Det er vigtigt for os at vores medarbejdere deler viden og erfaringer med hinanden.

- PLH støtter en positiv, anerkendende arbejdskultur.

- PLH er bevidst om tegnestuens sociale ansvar i forhold til at skabe balance mellem arbejds- og familieliv.

Studio