PLHArkitekter

RUNES ERHVERS PH.D "VÆRDIFULD ARKITEKTUR”

28. november 2011

Rune Thorbjørn Clausen fik sin Ph.d. grad i fredags efter at have forsvaret sin afhandling ”Værdifuld arkitektur” på Copenhagen Business School. Rune har gennem de seneste 3 år været ansat hos PLH med CBS som akademisk base, for at studere hvilken rolle arkitekturen spiller i virksomheders værdiskabelse og hvordan virksomhederne kan bruge arkitekturens muligheder i fx brandingstrategi. Rune har brugt Allerhuset som case for sin forskning med research på mikroniveau af hvordan medarbejderne bruger bygningen i deres daglige projekter og har bl.a. interviewet både medarbejderne og ledelsen i Allerhuset.

Det centrale argument i afhandlingen er, at bygningens værdi ikke skal findes i et enkelt aspekt, men nærmere i en serie af mange forskellige handlinger, som både medarbejdere, gæster og samarbejdspartnere kan skabe indenfor bygningens muligheder. Det er bygningens evne til at spille mange og forskellige roller simulant, der skaber de værdifulde effekter,” siger Rune.

Download Runes Ph.d. ”Værdifuld Arkitektur” her.

Flere Nyheder