FØRSTE SPADESTIK TAGET TIL HOSPICE SYDFYN
14. september 2011
Byggeriet af det nye Hospice Sydfyn er netop gået i gang i Svendborg. I går blev det første spadestik taget med deltagelse af godt 70 gæster – heriblandt PLH og bygherren, Regionsrådsformanden Carl Holst og ikke mindst initiativtagerne til hospicet.
”Det er en af de hurtigste processer for et hospice, der nogensinde er set i Danmark” sagde Carl Holst om den korte tid, der er gået fra initiativtagerne fik ideen og til det første spadestik for byggeriet.
Hospice Sydfyn vil stå færdigt i efteråret 2012 og få plads til 12 patienter.
PLH vandt konkurrencen om det nye hospice i marts 2011 i team med Bent Nygaard Sørensen, Hundsbæk & Henriksen A/S og landskabsarkitekterne Land+.
Se mere om projektet her