Paulette Christophersen.

Tekst af Annika Lillelund

Paulette Christophersen tager imod i PLH Arkitekters studie i København. En tidligere fabriksbygning for Lauritz Knudsen, som tegnestuen for nogle år siden totalistandsatte- og siden vandt en pris for. Vi går igennem cafeen, hvor der sidder folk i klynger og taler sammen, og vi kigger hurtigt ind i et mødelokale, hvor store skitser diskuteres igennem af hendes kolleger. Vi går ind i det mødelokale, hvor interviewet skal finde sted, og Paulette starter: – Det er egentlig lidt sjovt, for da vi skulle designe og renovere fabrikshallen her, havde vi lange diskussioner omkring bl.a. placeringen af vores mødelokaler. Der var flere, som mente, det var upassende at føre kunder og besøgende igennem vores køkken og spisefaciliteter, for så til sidst at komme til mødelokalerne. Det er ikke det, man plejer i opbygning af kontorfaciliteter. Men jeg var uenig, for jeg synes, det giver et godt billede af vores virksomhed, når man oplever det liv, der udspiller sig. Helt ligesom du lige har oplevet det. Netop det ”plejer” viser sig at blive et tilbagevendende punkt hos Paulette. For selvom hun har adapteret den danske måde at leve på, og selvom hun virkelig værdsætter den danske designtradition, kan hun godt savne lidt mod i indretningen – også selvom hun efter snart tyve år i Danmark selv er blevet mere dansk i sin måde at anskue arkitektur og design på: – Selvom jeg stadig stiller spørgsmålstegn ved nogle ting, så er jeg helt grundlæggende glad for at have tilegnet mig den danske, kontekstuelle og historiske forståelse.

Det er meget vigtigt for mig at have en forståelse for den danske byggetradition, men stadig kan jeg godt savne, at nogle gør noget andet, så alt ikke er indrettet skandinavisk og minimalistisk, siger Paulette og fortsætter: – Da jeg kom til PLH i slutningen af halvfemserne tegnede de på et Marriott-hotel med en facade i mursten, og jeg var lamslået. Det var så fremmed for mig – i Australien bygger man små familiehuse i mursten, men en helt facade på et mondænt hotel i byen? What are they doing? Men efter mange år i Danmark forstår jeg nu, hvorfor lige præcis det valg er det helt rigtige. Jeg forstår den danske byggetradition. Jeg forstår murstenene i byen og jeg ser, at mursten kan være et meget elegant valg til facader.

”Jeg vil se resultater”

Engagementet og lysten til at skabe resultater er tydelige i mødet med Paulette Christophersen. Et ønske om at se forandringer og en evne til at få dem til at ske. Sådan har hun altid arbejdet, og sådan er hun vokset op: – Jeg har haft et meget stærkt forbillede i min mor. Hun var den første kvinde i Australien, der fik lov til at fortsætte sit arbejde inden for bankverdenen, efter hun var blevet gift. Det fik hun lov til, fordi hun selv skabte en ny afdeling, som tog sig af transaktioner af alle de penge, som de italienske immigranter ville sende hjem til deres familier i Italien. Hun kendte bankverdenen og kunne italiensk, og så havde hun et godt forretningsgrundlag og en grund til at fortsætte. Så det fik hun lov til. Det har jeg nok taget med mig: Hvis du vil noget, så skal du arbejde hårdt og stædigt og aldrig være bange for at afprøve ukonventionelle ideer.

Tilbage i Australien i starten af halvfemserne arbejdede Paulette først hos Peckvonhartel Architects og siden Geyer Design med Peter Geyer – the ”visionary father of interior design” i Australien, som hun kalder ham, og de to arbejdspladser har haft en stor betydning for den måde, Paulette arbejder på i dag: – Peter har været en stor inspirationskilde for mig, og jeg tænker tit på noget, han har sagt eller gjort, som jeg stadig bruger den dag i dag. Lige efter universitet fik jeg job hos Peckvonhartel Architects, og Robert Peck her var en meget entreprenant type. Han var fantastisk god til at introducere alle for hinanden, og han stolede meget på folk og på deres evner. Vi vandt på et tidspunkt en konkurrence i Canberra, og så sendte han mig derop for at starte et Canberra-kontor op, og på tre år var vi ti medarbejdere med mig som leder. Jeg arbejdede så hårdt i de år og havde ikke ferie i flere år, så da en veninde ville rejse til Skandinavien på ferie, tog jeg med. Det var i 1996.

Mødet med Danmark

Paulette og hendes veninde tog til Norge og til ”the design capital of the world”, som Paulette kalder Danmark, og her mødte hun den mand, som hun siden giftede sig med. Efter et par børn og nogle år frem og tilbage mellem Danmark og Australien besluttede parret sig for at blive i Danmark, fordi der var en dejlig work-life balance. Hun kom til PLH i 1999 og har – bortset fra en toårig afstikker til Melbourne, hvor hun blev headhuntet til Geyer Design – boet i Danmark lige siden. Og det har hun ikke fortrudt, heller ikke selvom livet tog nogle uventede drejninger. – Da vi besluttede os for at bo i Danmark, tog jeg rundt for at besøge forskellige tegnestuer, og jeg oplevede det som en hindring, at jeg kun talte engelsk. Hos PLH var det noget helt andet. Jeg var der en torsdag, og de spurgte, om jeg kunne starte om mandagen. De så det som en stærk kompetence, at jeg var flydende i engelsk. Ligesom jeg selv gjorde, for jeg så det som en mulighed for at få flere internationale projekter og blive en mere global tegnestue. Jeg har været her i mange år nu, og jeg bliver, til jeg er 95, tror jeg, siger Paulette og griner og fortsætter: – Det er en branche, der udvikler sig enormt, så selvom jeg har været her i mange år, ændrer vores opgaver sig hele tiden. Hele samfundet ændrer sig. Vi arbejder og bor på nye måder. Vi bruger ny teknologi og sociale netværk, og alt det skal integreres i vores indretning, så vi understøtter arbejdslivet bedst muligt og bruger design til at forbedre vores livskvalitet. Forandringer får jeg masser af, men samtidig har jeg en totalt stabil og tryg base med kolleger, som jeg har kendt i mange år og som er der for hinanden.

Netop gode kolleger fik Paulette brug for i 2007-2008, da hendes mand blev diagnosticeret med hjernecancer. Året efter var han død, og Paulette var alene i Danmark med tre børn, netop udnævnt som partner hos PLH og nu uden mand: – Jeg oplevede mine kolleger tage sig så kærligt af mig, og efter nogle måneder begyndte jeg at arbejde igen. Helt stille og roligt. Det var faktisk det bedste for mig. At der var denne her søjle, jeg kunne læne mig op ad, når alt andet vaklede.

Det handler om livet

Mens den australske familie håbede, hun ville vende hjem, valgte Paulette at blive i Danmark. Her var og er hendes liv, og her har hendes tre børn deres liv. En af de første opgaver efter mandens død var design af Sydfyns Hospice, og nu havde Paulette en personlig og dyb indsigt fra mandens sidste tid på hospice, og den kunne hun bruge i konkurrenceforslaget: – Hospicemiljøet var overraskende og det mest opløftende og positive miljø, jeg har oplevet. Det er det sted, man lever mere end andre steder, fordi alle øjeblikke er vigtige. Vi vandt konkurrencen, og jeg tror det hjalp, at jeg forinden havde fået de frivillige på min mands hospice til at deltage i en workshop med os for at hjælpe os med at forstå projektet. Vi skulle forstå det helt enkle greb: Det handler om livet og ikke om døden.

Indretningen skal reflektere brugerne

Netop det liv der skal leves inden for murerne, er det, der bør styre indretningen, hvorimod danskerne, ifølge Paulette, har tendens til at lade den udvendige arkitektur diktere det indvendige – noget som Paulette er helt grundlæggende uenig i: – Man kan ikke diktere interiør ud fra, hvad bygningen er lavet af. Man bør med andre ord ikke lade sit interiør begrænse af eksteriørets formgivning. Der skal selvfølgelig være harmoni, men interiøret skal i højere grad være inspireret af det liv, man ønsker i bygningen. Når man skaber arkitektur, er det ofte den urbane kontekst, som giver input til den konkrete arkitektur. Men det er samtidigt vigtigt at se på bygningen indefra og skabe gode rammer for det hverdagsliv, som skal finde sted indenfor. Det har taget mig 15 år at få folk til at forstå, at et loft ikke altid behøver at være hvidt. Det kan være af træ eller noget andet. Man kan også sagtens skabe forskellige lysoplevelser i forskellige rum og anvende materialerne strategisk – for slet ikke at tale om form og space planning, som vi designer for at berige vores omgang med det byggede miljø. I Australien er der så mange højhuse, og her får man måske en enkelt etage, man skal indrette, og så bliver alle 45 etager forskelligt indrettet. Hver etage er en refleksion af det firma, som skal arbejde der, fremfor en refleksion af bygningens arkitektur. Danskere har det lidt svært med det, fordi alt på en eller anden måde skal trække en parallel til bygningens arkitektur. Læs også om projektet Stofindtagelsen på Halmtorvet 17: Arkitektur, der balancerer mellem hårde og bløde værdier

Forkælede med omgivelser

– I Danmark er det meget vigtigt, at ens arbejdsplads og ens hjem er attraktive og smukke. Alle er vant til smukke miljøer – faktisk er danskerne lidt forkælede med gode omgivelser. Men i et kontormiljø kommer denne personlige, æstetiske sans nogle gange lidt i vejen. Man skal selvfølgelig forstå arkitekturen, men endnu mere skal man forstå, hvordan folk fungerer i huset og forstå, hvordan et rum er med til at forme en individuel adfærd. Vores opgave er altid at skabe en god fornemmelse af rum, samtidig med at vi skal få alt det funktionelle og praktiske til at gå op i en større enhed. Alt det skal samles i et smukt interiør. Et par eksempler, hvor vi virkelig kan mærke, at det virker, er Allerhuset og DSV’s hovedkontor. Her er responsen ofte ”Wauw!”. Folk lægger virkelig mærke til de store rum og den gode akustik, og det er jo netop resultatet af et nøje planlagt design og en balance mellem tekniske og æstetiske løsninger, som skaber den optimale brugeroplevelse. Paulette slutter af, selvom hun med egne ord, kunne tale om design og space planning i flere timer: – Jeg prøver at bibeholde mit ”outsider-perspektiv”, men jeg krydrer det med min kontekstuelle forståelse. Jeg ville ønske, at den danske indretning var mere eventyrlysten, og at man turde bevæge sig lidt væk fra det traditionelt skandinaviske. Man skal huske, at interiør har en kortere levetid end bygningen, og langt de fleste ændrer på deres interiør i løbet af ti år. Så jeg bliver ved med at stille spørgsmål, så vi ikke nødvendigvis altid ender med de hvide lofter.

Om Paulette Christophersen

Partner hos PLH Arkitekter, hvor hun har arbejdet siden 1999. Blev partner i 2007. PLH Arkitekter skaber indretninger for bl.a. Mærsk, TDC, FN, Libratone, Coca Cola, Nordea og bygger projekter i hele verden. Uddannet fra RMIT University Melbourne, School of Architecture and Design, i Interior Design.