Er du vores nye kollega?

Vi har brug for flere dygtige og kreative arkitekter, der kan være med til at udvikle tegnestuens profil og vores projekter i alle faser. Vi vil lægge vægt på din sans for formgivning og dine konceptuelle evner -såvel som dine evner til at omdanne gode koncepter til konkret arkitektur. Vi vil gerne se en portfolio med projekter, der overbeviser om kvaliteter i hovedgreb, funktionalitet, oplevelse og materialitet.

Anden tegnestueerfaring, konkurrenceerfaring og det, at du mestrer 3D visualisering og grafisk kommunikation tæller positivt.

PLH har en helhedsorienteret tilgang til arkitekturen med fokus på brugernes oplevelser, øje for stedets kvaliteter og respekt for projektets økonomiske ramme. Erhverv, skoler, kultur- og sundhedsbyggerier, boligbebyggelser, renoveringer og infrastruktur hører til de områder vi arbejder med og i alle byggeriets faser, fra idé til færdigt byggeri. Vi er på nuværende tidspunkt 57 medarbejdere, der lægger vægt på at have en uformel tone og tværfaglig synergi på tegnestuen.

Lønnen vil være efter gældende overenskomst.

Vi tager løbende egnede ansøgere til samtale og lukker for ansøgninger fredag den 12.06. 2015. Herefter får alle ansøgere endeligt svar.

Send din ansøgning med CV og portfolio til kommunikationsansvarlig Henriette Senstius – hes@plh.dk

Flow og fleksibilitet på Aalborg Havnefront

Vi ønsker Alfa Laval tillykke med det nye hus i Aalborg, der har taget i mod de godt 300 medarbejdere, der er flyttet til den nye arbejdsplads på den østlige del af Aalborg Havnefront. Alfa Laval spiller en stor rolle i den maritime branche med produktion af komponenter til bl.a. skibsindustrien, hvilket har været oplagt at signalere i huset, der har mange referencer til den maritime verden og historie.

Huset samler medarbejderne i et lyst, venligt og ligefremt hus, hvor alle sidder ’lige godt’ og føler sig velkommen overalt. Flow og fleksibilitet er nøgleordene i disponeringen af huset med en åbenhed i planerne, der inviterer medarbejderne til at færdes alle vegne og som gør det let at tilpasse arbejdspladserne, når nye behov opstår.

Bygningen er opført for TK Development og PensionDanmark, mens Alfa Laval er langtidslejer.

Se mere om huset her

Alfa_laval

Maritimt besøgscenter i Norge

Den åbne internationale arkitektkonkurrence om et nyt maritimt besøgscenter, er afgjort og det vindende forslag er blevet valgt.

Se vores bud på besøgscentret i Randaberg der ligger i smukke og barske omgivelser mellem hav og vand lidt nord for Stavanger.

Maritimt_besogscenter

In-situ prisen 2015

PLH_DSV_Mads-Frederik-03

Vi har vundet in-situ prisen 2015 sammen med DS Flexhal for DSV i Hedehusene. En enig dommerkomité i Dansk Beton/Fabriksbetongruppen har belønnet os for en ”meget bevidst og forfinet anvendelse af synlig beton i DSV”. Prisen uddeles hvert år til firmaer, der har stået for unikt arbejde med den pladsstøbte beton og som har udfordret materialets formbarhed og potentiale. I DSV’s hovedkvarter er receptionen, væggene omkring det forsænkede atriumgulv i stueetagen og store møbel-elementer, formet i bløde kurver af in-situ støbt beton. Indvendigt har betonen en lys og voksbehandlet finish, mens den pladsstøbte betonbelægning udenfor huset er udført i en mere rå udgave.

”Samlet set er det således lykkedes for arkitekt og udførende at skabe en bygning, hvor betonens stoflighed indgår på linje med de øvrige materialer i den arkitektoniske bearbejdning, og hvor den fysiske nærhed og visuelle kontakt med betonen er helt afgørende for den samlede oplevelse” lyder det fra dommerkomitéen.

”I samarbejde med ingeniørfirmaet Moe, GHB landskabsarkitekter og ikke mindst en engageret bygherre, har PLH og DS Flexhal skabt et smukt, imødekommende og velfungerende kontorhus. Den velovervejede, forfinede og selektive brug af pladsstøbt beton er et fremragende eksempel på den pladsstøbte betons mange muligheder,” siger Jesper Gottlieb (Gottlieb Paludan Architects) som formand for dommerpanelet.

Se mere om huset her

 

Vi søger erfarne bygningskonstruktører og arkitekter

Vi oplever en stor tilgang af opgaver og har brug for flere dygtige arkitekter og konstruktører, der kan indgå i vores projekteringsteams på igangværende og kommende byggerier. Både arkitekt- og konstruktørstillingen kræver, at du har minimum 5 års projekteringserfaring med solidt kendskab til hovedprojektering, herunder 3D projektering.

PLH har en helhedsorienteret tilgang til alle opgaver med fokus på brugernes oplevelser, øje for stedets kvaliteter og respekt for projektets økonomiske ramme. Erhverv, skoler, kultur- og sundhedsbyggerier, boligbebyggelser, renoveringer og infrastruktur hører til de områder vi arbejder med og i alle byggeriets faser, fra idé til færdigt byggeri. Vi er på nuværende tidspunkt 57 medarbejdere, der lægger vægt på at have en uformel tone og tværfaglig synergi på tegnestuen.

Lønnen vil være efter gældende overenskomst.

Vi tager løbende egnede ansøgere til samtale og lukker for ansøgninger onsdag den 25.03. 2015. Herefter får alle ansøgere endeligt svar.

Send din ansøgning med CV, portfolio og eksamensbevis (konstruktør) til kommunikationsansvarlig Henriette Senstius – hes@plh.dk

Det bliver meget nemmere at være københavner i 2019

metroteamEn kvart million passagerer – så mange mennesker regner man med, at den nye københavnske cityring vil komme til at fragte – i døgnet. Omkring 85% af alle københavnere vil få under 600 meter til en metro- eller togstation og det vil kun tage 24 minutter at køre hele Cityringen rundt.

I går sagde vi ’på gensyn’ til 5 kolleger, der skal færdigprojektere stationerne de kommende måneder i tæt samarbejde med MTHøjgaard – og derfor skal sidde samlet på en adresse ved Nørreport.

DSB tildeler PLH Arkitekter rammeaftale

København_cykell

DSB har en meget forskelligartet bygningsmasse der løbende skal tages hånd om og arkitektopgaverne i forbindelse med rammeaftalen vil især handle om nybyggeri, nye anlæg, renovering, restaurering og ombygning af eksisterende anlæg såsom stationsbygninger, forpladser og værksteder. Flere af bygningerne er bevaringsværdige eller fredede. Derudover har DSB også behov for rådgivning omkring byplanlægning i forbindelse med projektudvikling.

Vi får også chancen for at deltage i miniudbud på opgaver vurderet til over kr. 250.000,- som vil vedrøre bygningsfaciliteter for passagerer, perronfaciliteter, udvendige stationsanlæg og terminalfaciliteter, fx tekniske anlæg for personvogne/lokomotiver, byggemodning af arealer m.v. Vi har en lang tradition med at udføre infrastrukturelle opgaver bl.a. for Metroselskabet, Banedanmark og DSB og arbejder i øjeblikket på design af Odense letbane, færdiggørelse af alle Cityringens 17 dybe stationer og på Nordhavn afgreningen af cityringen. Rammeaftalen, der løber over de næste 4 år er også blevet tildelt CF Møller og Gottlieb Paludan Architects.

 

27. February 2015 Udgivet i Nyheder

Indretning af 3.600 nye arbejdspladser i første kvartal 2015

I starten af 2015 vil mere end 3.600 mennesker opleve en forbedring af deres daglige arbejdsliv når de flytter ind i nye arbejdsmiljøer designet af PLH. I løbet af de seneste to år har vi i tæt samarbejde med vores kunder, såsom Nordea, Mærsk og Alfa Laval, udviklet workplace designs, der understøtter frugtbare arbejdsmønstre, løfter samarbejdet i organisationen og integrerer virksomhedskulturen i det fysiske miljø.

Projekterne omfatter både nybyggeri og revitaliserings projekter i København, Esbjerg, Taastrup, Aalborg og Doha.20141111TB_PLH_Nordea04

Hvis du interesseret i at høre mere om hvordan PLH udvikler workplace design for erhvervskunder, så kontakt Paulette Christophersen på psc@plh.dk

 

9. February 2015 Udgivet i Nyheder

Vi søger dygtige konstruktører

Vi oplever en tilgang af opgaver og søger derfor bygningskonstruktører til at indgå i vores projekteringsteams, både på igangværende og kommende byggerier. Eftersom vi har brug for flere forskellige profiler kan nyuddannede såvel som erfarne søge stillingerne. Det er en stor fordel hvis du har erfaring med 3D projektering.

PLH har en helhedsorienteret tilgang til alle opgaver med fokus på brugernes oplevelser, øje for stedets kvaliteter og respekt for projektets økonomiske ramme. Erhverv, skoler, kultur- og sundhedsbyggerier, boligbebyggelser, renoveringer og infrastruktur er nogle af de bygningstyper vi arbejder med og i alle byggeriets faser, fra idé til færdigt byggeri. Vi er på nuværende tidspunkt godt 55 medarbejdere og lægger vægt på at have en uformel tone og tværfaglig synergi på tegnestuen.

Lønnen vil være efter gældende overenskomst.

Vi tager løbende egnede ansøgere til samtale og lukker for ansøgninger fredag den 6.2. 2015. Herefter får alle ansøgere endeligt svar.

Send din ansøgning med CV, portfolio og eksamensbevis til kommunikationsansvarlig Henriette Senstius – hes@plh.dk

20141111TB_PLH_Nordea19

 

8. January 2015 Udgivet i Nyheder

Kraner og kreativitet – Kom til event i PLH Studio

PLHStudio-renover

Oplev tegnestuen indefra og hør om transformationen af den gamle fabriksbygning når Realdania, GI og DAC inviterer til åbent hus arrangement hos os. PLH Studio blev nomineret til RENOVER prisen 2014 og nu får alle interesserede muligheden for at besøge nogle af Danmarks bedste renoveringsprojekter. Kraner og kreativitet – den gamle fabrikslænge er både ressourcemæssigt og arkitektonisk et fornemt bud på en pragmatisk løsning med noget på hjerte – lød dommerkomiteens bedømmelse af PLH Studio.

Arrangementet foregår tirsdag d. 18. november 14.00-15.00 i Vermundsgade 38 K, 2100 med følgende program

Velkomst ved RENOVER prisen
Steen Enrico Andersen, PLH fortæller om projektet
Rundtur på stedet
Netværk og forfriskninger

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig.

Du kan tilmelde dig ved at klikke her

 

22. October 2014 Udgivet i Nyheder

DSV i Indret.dk

IndretDKDSV’s nye domicil er det gennemgåede bygningsværk i det seneste særnummer af Indret.dk

Her kan du læse om lyset, de bløde linier i betonen, møbelvalget der spejler virksomhedens kerneværdier og om materialebruget i den udendørs møblering.

Læs nummeret online her

14. October 2014 Udgivet i Nyheder

Vi har fået nye kolleger

Vi har en del nye projekter i støbeskeen og har derfor netop ansat Jesper Spager – arkitekt, Inger-Marit Skorstad –  arkitekt, Nicolai Lilja – bygningskonstruktør, Viggo Clausen – arkitekt og bygningskonstruktør samt Frederik Bredsdorff Rasmussen, piccolo.

De_nye
29. September 2014 Udgivet i Nyheder

Designstrategi samler DSV i nyt hovedkvarter

Transport og logistikvirksomheden DSV er nu flyttet ind i deres nye hovedkvarter i Hedehusene og har skabt et nyt fokuspunkt for sine verdensomspændende aktiviteter med over 75 landekontorer og et internationalt netværk af partnere og agenter.

”Da PLH udformede konkurrenceforslaget blev DSV’s tydelige vision om ’One company – one DSV’ oversat til en enkel og kvadratisk bygning – ét rum, hvor alle medarbejdere er lige”, siger Søren Mølbak fra PLH Arkitekter. Konceptet vandt genklang i DSV’s bestyrelse og genkalder historien om virksomhedens spæde start tilbage i 1976, hvor en håndfuld selvstændige vognmænd sad sammen i ét rum og grundlagde den virksomhed, der i dag beskæftiger 22.000 medarbejdere på verdensplan.

Det nye hovedkvarter er en kulturel base for DSV, der afspejler virksomhedens ’ways of working’. ”Bygningens design er vigtig for DSV, fordi det kombinerer funktionalitet, kvalitet og mest af alt, et sikkert og inspirerende arbejdsmiljø. Vi fastholder DSV traditionen om at have både operative aktiviteter og vores globale hovedkvarter under samme tag” forklarer Jens Bjørn Andersen, CEO DSV A/S.

Kontorbygningen er placeret på grundens højeste punkt for at give de godt 700 arbejdspladser udsyn over området og den 12.000 m2 store terminalbygning, der bruges til varemodtagelse og videredistribution. Beslutningen om at placere det globale hovedkvarter og terminalen på samme sted, tæt på motorvejen, var bevidst og strategisk. På den måde bliver hovedkontorets medarbejdere også dagligt mindet om kernen i DSV’s forretning.

En cool, rationel boks med rene hvide flader og lange vandrette linjer rummer de 16.000 m2 kontorarealer. Kun enkelte elementer i facaden, de afrundede hjørner og et gigantisk DSV logo røber lidt om bygningens avancerede teknologi og bløde former, som alle brugere af huset vil opleve. Bilindustrien og DSV’s eget transportunivers har inspireret designkonceptet og referencen til fx bilens modstandsdygtige og raffinerede ydre omkring intelligent styrede klima- og komfortzoner, kan godt spores i det færdige byggeri. Husets indeklima er CTS-styret med automatisk justering af lysniveauer og ventilation samtidig med, at facaderne fungerer som en intelligent kontrolleret klima- og lysskærm, der indstiller sig efter de skiftende vejrforhold.

Læs mere om DSV’s nye hovedkvarter her

DSV
24. September 2014 Udgivet i Nyheder

Studietur til Island

PLH Arkitekter var på Studietur i Island og fik set alt det bedste som øen har at byde på, når der kun er 3 ½ dag til rådighed. Blandt højdepunkterne var Højeste Ret hvor arkitekt og indehaver Steve Christer fra Studio Granda stod for omvisningen, Harpa kultur- og musikhus, Nordens Hus, basaltsøjlerne ved Vik og den Blå Lagune. Vi badede i varme kilder i bjergene, kørte off road i store 4-hjulstrækkere og fik set den imponerende gletcher Langjökull.

Island
23. September 2014 Udgivet i Nyheder

Vi søger bygningskonstruktører og projekteringsarkitekter

kopi

Da der er flere spændende opgaver, der starter op efter sommerferien, har vi behov for flere gode medarbejdere.Vi søger derfor bygningskonstruktører og arkitekter med projekteringserfaring til at indgå i tegnestuens projekteringsteams. Lønnen bliver aftalt efter kvalifikationer. Vi er en tegnestue, der lægger vægt på at have en uformel og tværfaglig arbejdsplads med synergi mellem medarbejderne.

Send din ansøgning til kommunikationsmedarbejder Line Borring- lib@plh.dk – senest den 8. august 2014

PLH Studio nomineret til RENOVER prisen

Renover-hvidt_miljø_beton1165 projekter blev indstillet til RENOVER prisen i marts og nu er feltet skåret ned til kun 6 projekter, der bæres videre i konkurrencen om at blive Danmarks bedste renovering i 2014. Om baggrunden for at nominere PLH Studio siger udvalget blandt andet – ’På Østerbro har arkitektfirmaet PLH Arkitekter taget en dosis af deres egen medicin og transformeret en gammel fabriksbygning til deres nye tegnestue. Renoveringen er et smukt eksempel på, hvordan man kan modernisere en gammel bygning og samtidig bevare dens historie og ånd.’

Nu skal et valgkollegium på 67 repræsentanter for byggebranchen vurdere de 6 projekter og stemme på bedste projekt, der bliver afsløret ved en prisfest den 11. september 2014.

”De seks nominerede projekter er alle udført på højeste faglige niveau og viser samtidig bredden i renovering. Vi har både projekter, der på intelligent og kunstnerisk vis spiller sammen med omgivelserne, projekter med enormt ambitiøse energiløsninger og projekter, der fuldstændig nytænker bygningernes funktion uden at gå på kompromis med kulturarven,” siger formand for nomineringsudvalget og tidligere stadsarkitekt, Gøsta Knudsen.

RENOVER prisen er stiftet af Realdania og GI for at anerkende renoveringsprojekter, der er med til at vise vejen for, hvordan vi bedst løser den store samfundsmæssige opgave det er at få opdateret den eksisterende bygningsmasse i Danmark.

Læs mere om og se film af de nominerede projekter her

 

 

Vi er blandt de 6 teams, der skal konkurrere om Ny Psykiatri Bispebjerg

Bispebjerg01

I forbindelse med den store hospitalsplan for Bispebjerg skal der opføres et nyt psykiatrisk hospital med ambition om at skabe attraktive moderne rammer for psykiatriens patienter. Byggeriet skal samle voksenpsykiatriens funktioner under et tag og vil ved færdiggørelsen lægge hus til 850 medarbejdere og ca 90.000 årlige besøg.

Martin Lund, direktør i Region Hovedstadens Psykiatri siger om projektet – “Arkitekturen og indretningen skal understøtte mere effektive arbejdsgange, så psykiatrien på Bispebjerg kan tilbyde et sammenhængende patientforløb i høj kvalitet og være en attraktiv arbejdsplads. Byggeriet skal samtidig sikre, at alle, der ankommer til psykiatrien, føler sig ventet og velkommen, hvad enten man er patient, pårørende, medarbejder, besøgende eller studerende,”

Efter den indledende konkurrence, der løber over efteråret 2014 bliver feltet skåret ned til 2 til 3 teams, der fortsætter i projektkonkurrencen og først primo 2016 bliver den endelige vinder udpeget. Byggeriet vil stå færdigt ultimo 2022.

PLH Arkitekter deltager sammen med Friis & Moltke og underrådgiverne Søren Jensen A/S, Sintef, Møller & Grønborg A/S

Cykeltur og sommerfest

fotoinstagram

Vi tog på cykeltur gennem København og passerede mange af byens pladser, kiler, parker, byrum og bygninger som fx

Superkilen,

Kineserbyen på Otto Bussesvej,

Klargøringscentret i Vasbygade,

TDC på Teglholmen,

Allerhuset på Havneholmen,

Kalvebod Bølge,

SEB Bank og Rigsarkivet.

Tilbage på tegnestuen holdt vi sommerfest med mad serveret fra Guldberg Slagteren.

Få et indtryk af turen og festen på Instagram @plharkitekter

 

Trygt stofindtagelsesrum i den Grå Kødby

DSC_0594_webVi skal indrette stofindtagelsesrum for Københavns Kommune på Halmtorvet 17 i den ’Grå Kødby’. Stofindtagelsesrummet skal udformes, så det skaber et trygt og sikkert miljø for personalet og stedets brugere, der hører til nogle af de mest udsatte misbrugsgrupper i København. ’Der ligger en stor udfordring i at udvikle et designmæssigt udtryk, der respekterer og matcher brugernes vekslende behov for ro og flygtighed og for privatliv og socialt mødested’ siger Lars Toksvig, der er partner på opgaven.

Bygningen er udpeget som bevaringsværdig og skal i samme omgang renoveres. Vi har et tæt samarbejde med Lyngkilde, Cubic Group og UiWE på projektet.

 

Vi deltager i nye spændende konkurrencer

bispebjerg_Claus-Peuckert

Vi deltager i nye spændende konkurrencer, der løber henover foråret og sommeren. Akuthuset på Bispebjerg er et komplekst hospitalsprojekt med et budget på 1,6 mia og 78.000m2 bebyggelse, der skal indpasses i det fredede område og opføres samtidig med at det eksisterende hospital er i drift. Vi blev prækvalificeret i team med Brunet-Saunier (Frankrig), Niras, Artelia (Frankrig), Lyngkilde, 1:1 Landskab og Transsolar (Frankrig). Ikke mindre end 142 virksomheder, fordelt på 27 hold, bød ind på konkurrencen hvor 7 teams blev udvalgt.

Konkurrencen om et nyt markant parkeringshus på Bispebjerg, som vi tidligere har deltaget i, måtte gå om med helt ny prækvalifikationsrunde. Men vi er heldigvis med igen med de samme samarbejdspartnere – Hoffmann, Moe og Marianne Levinsen.

Københavns Universitet Panum er i en gigantisk fornyelsesproces, hvor Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet også skal renovere af deres laboratorier. Vi skal sammen med EKJ rådgivende ingeniører indgive tilbud på modernisering af 10 laboratorie-etager på i alt 8.000 m2 samt tekniske anlæg og installationer.

Foto fra Bispebjerg af Claus Peuckert

 

Aalborgs havnefront under forvandling

alfa-laval-spadestik

Forvandlingen af de tidligere værftsarealer i Aalborg fra industri til videns- og produktudvikling, er kommet et spadestik længere. Alfa Laval Aalborg får plads til godt 300 arbejdspladser i det nye kontorhus, der vil fremhæve virksomhedens nære forbindelser til den maritime verden og deres fokus på at udvikle grønne teknologier til især skibsfarten. Huset ’fortæller’ om Alfa Laval Aalborgs historie og værdier ud fra forskellige nutidige referencer til skibsverdenen, og vil også blive miljøcertificeret med ’DGNB silver’.

På billedet ses fra venstre / Torben Möger Pedersen – adm. direktør i PensionDanmark / Søren Hjorth Krarup adm. direktør Alfa Laval Aalborg / borgmester Thomas Kastrup Larsen / Henrik Skaarup Gråkjær Industribyg / Frede Clausen adm. direktør TK Development

 

Ny skole på Østerbro

DSC00097

Der var taler af bl.a. Borgmester Pia Allerslev, Skoleleder Lars Aaberg samt en forældrerepræsentant da Skolen på Strandboulevarden tirsdag den 25. februar kunne tage 1. spadestik på den kommende skole, mens skolens yngste elever sang for.

Skolen der ligger i den tidligere Designskole ombygges så den på sigt kan rumme fire spor, hvilket svarer til ca. 1000 elever og personale. Indflytningen sker gradvist så de første elever flytter ind i sommeren 2015 og de sidste i skoleåret 2017/18 hvor alle bygninger forventes færdige.

PLH er totalrådgiver på opgaven og vi er teamet op med Lyngkilde Ingeniører, Nøhr og Sigsgaard Arkitekter og Marianne Levinsen Landskab.

Læs mere om projektet her

26. February 2014 Udgivet i Nyheder

Kontorhus med inspiration fra den maritime verden

AlfaLaval_Aften_Panorama_high_1500PLH har vundet en indbudt konkurrence om nyt kontorbyggeri for virksomheden Alfa Laval Aalborg A/S. Huset skal samle medarbejderne i et lyst, venligt og ligefremt hus, hvor alle sidder ’lige godt’ og føler sig velkommen overalt. Flow og fleksibilitet er nøgleordene i disponeringen af huset med en åbenhed i planerne, der inviterer medarbejderne til at færdes alle vegne og som gør det let at tilpasse arbejdspladserne, når nye behov opstår.

Alfa Laval spiller en stor rolle i den maritime branche med produktion af komponenter til bl.a. skibsindustrien og bygningen har derfor mange forbindelser til det maritime.  Lange hvide horisontale bånd i hele facaden, den lidt tungere base, udsigterne mod vandet fra etagerne á la skibs-soldæk og ’medarbejder-broen’ hvorfra man kan overskue hele bygningens indre. Læs mere

AlfaLaval_interior
25. February 2014 Udgivet i Nyheder

1 års fødselsdag

Vi har netop rundet vores første år på Vermundsgade og fejrede dagen med fødselsdagslagkage og tale.

Efter et par første hektiske uger med håndværkere der skulle færdiggøre de sidste arbejder har alle taget huset til sig, og nyder nu de lyse højloftede rum og det åbne kontormiljø.kage01 Læs mere om tegnestuen og se billeder her

19. February 2014 Udgivet i Nyheder

Vi søger nye medarbejdere

plhstudiocykler

Konkurrencearkitekt

Vi bliver inviteret og prækvalificeret til mange konkurrencer for tiden og vil gerne opruste vores konkurrenceteams med flere og nye kræfter. Derfor søger vi en erfaren arkitekt til at fungere som designansvarlig projektleder i vores konkurrenceafdeling. Du vil indgå i et dynamisk miljø og skal i samarbejde med teamet generere visionære koncepter og udvikle dem frem til aflevering af konkurrencen. Lønnen bliver aftalt efter kvalifikationer.

Praktikanter

Vi søger også arkitektstuderende med minimum en bachelorgrad fra én af landets arkitektskoler eller andre internationale arkitektskoler. Din arbejdsfunktion vil primært bestå i skitsering, visualisering og layout af konkurrencer og andet præsentationsmateriale. Vi lægger vægt på dine kreative evner og at du behersker de nødvendige digitale værktøjer. Lønnen er efter gældende overenskomst.

Vi er en tegnestue, der kombinerer det professionelle med en uformel tone og vi prioriterer en tværfaglig arbejdsplads, hvor der er synergi mellem medarbejderne.

Send din ansøgning til kommunikationsansvarlig Henriette Senstius plh@plh.dk senest onsdag 5. februar 2014

 

17. January 2014 Udgivet i Nyheder

PLH er kommet igennem nåleøjet til konkurrencen om den nye Ring 3 Letbane

Letbane

Vi er i team med Richez_Associes fra Paris, Møller & Grønborg Architects and Planners og UiWE culture design. I alt 3 teams er valgt til at afgive tilbud på letbanen i slutningen af januar 2014.

Ring 3 Letbanen er et ambitiøs infrastruktur-projekt om et helt nyt transportsystem på tværs af 11 kommuner med oplagte muligheder for byudvikling. Letbanen vil strække sig fra DTU i Lyngby i nord til Ishøj i syd og koble sig på det eksisterende S togs net ved 6 stationer.

Fakta om Ring 3
13 parter med Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner / 27 km lang og 27 stationer / 43.000 daglige passagerer / 13-14 mio. passagerer om året / anlægspris 4 mia. / gennemsnitshastighed 30 km/t inklusiv stop / rejsetid ca. 55 min fra nord til syd / afgang hver 5. minut i dagtimerne / det tager 7-8 år at planlægge og bygge letbanen, som tidligst åbner i 2020.

 

25. November 2013 Udgivet i Nyheder

Højtidelig grundstensdokument-nedlæggelse

Opførelsen af K 29, vores nyeste kontorhus i Litauen, blev officielt sat i gang den 18. november med grundstensdokument-nedlæggelse. Vilnius borgmester, Arturas Zuokas åbnede talerækken, efterfulgt af Domas Kačinskas, direktør, UAB K29 og Steen Enrico Andersen fra PLH. Det officielle grundstensdokument blev i et stålrør indstøbt i en betonklods nedlagt på grunden, som det er tradition i de Baltiske lande.

Bygningen ligger på Konstitucijos Prospektas i et parkområde og bliver et markant vartegn for området med sin ovale form og skrå tagflade. Projektet som blev vundet i en indbudt arkitektkonkurrence bliver projekteret i samarbejde med den lokale tegnestue UAB Archinova. Bygherren er Lord Asset Management og bygningen vil være klar til indflytning i december 2014.

Læs mere om K29 på projektsiden

grundstensnedlæggelse
22. November 2013 Udgivet i Nyheder

PLH vinder i konkurrencen om de Grønne Etablissementer

aalborg-kaserne

PLH Arkitekter har vundet en delt 1. præmie i Forsvarets konkurrence om de Grønne Etablissementer på Aalborg Kaserner og er dermed videre i konkurrencens 2. fase. Visionen for konkurrencen er at fremme bæredygtige løsninger og skabe udstillingsvinduer og demonstrationsprojekter, som viser hvordan Forsvarets ressourceforbrug og CO2-udslip kan reduceres. Løsningsforslagene er blevet indarbejdet i en nytænkende helhedsplan for hvordan kasernerne i Aalborg kan se ud og bruges i fremtiden.

PLH er i team med POLYFORM Arkitekter Aps, BSAA URBANlab og ALECTIA A/S

20. November 2013 Udgivet i Nyheder

PLH er blevet SKI leverandør

SKI_logo

PLH Arkitekter har vundet en rammeaftale med Statens og Kommunernes Indkøbs Service (SKI).

Vi skal yde bygherrerådgivning i forbindelse med offentlige byggeprojekter i hovedstadsregionen og rammeaftalen løber over de næste 3 år.

14. November 2013 Udgivet i Nyheder

Ny Lommepark i Husum

indvielse04

Langs Frederikssundvej lige før Husum Torv lå tidligere et smalt grønt parkstykke, som nu er blevet sammenlagt med pladsen ved Husumvej.  Til trods for at pladsen ikke var særlig attraktiv og ikke har inviteret til ophold, har den været flittig benyttet af ventende buspassagerer. Den nye park vil både tilbyde områdets beboere mulighed for at afholde arrangementer med musik, teater, dans eller noget helt fjerde, være et fint opholdssted for dem der venter på bussen og blive et rekreativt og centralt mødested.

Husum Lommepark blev indviet fredag den 1. november af teknik- og miljøborgmester Ayfer Baykal, hvorefter der var underholdning og koncert med Wafande.

PLH Arkitekter har været underrådgivere til Vesterholts tegnestue sammen med Niels Lützen Landskabsarkitekter og Øllgaard Rådgivende Ingeniører A/S.

Læs mere her

31. October 2013 Udgivet i Nyheder

Rejsegilde hos DSV

Tirsdag d. 22. september blev der fejret rejsegilde på transportfirmaet DSVs nye domicil i Hedehusene.

Domicilet skal samle administrationen i et nyt 15.000 m² stort byggeri, som lever op til fremtidens krav til moderne arbejdspladser og miljørigtigt byggeri, foruden administrationsdelen opføres også en teminalbygning på 12.000 m² til omlastning af gods.

Partner på DSV projektet Søren Mølbak sagde bl.a. i sin rejsegildetale at, ‘PLH har forsøgt at danne rammerne for DSV’s vision ’One Company – Et DSV’ i den nye administrationsbygning’.

Ud fra tankegangen om ”One Company”, valgte vi at tegne huset i en enkelt og forståelig geometri – en kvadratisk bygning, med et samlende atrium i midten. I modsætning til eksempelvis en lang bygning, hvor enderne bliver særligt vigtige, har kvadratet den fordel at alle sider er lige lange og dermed lige vigtige.  Alle medarbejdere fra høj til lav kommer, i kvadratet, til at sidde lige godt, med samme og ensartet kontakt til atriet i midten og til den omgivende natur.  Den kvadratiske geometri støtter tankegangen om ’One Company’. 

Bygningen er indrettet uden et eneste cellekontor, så alle medarbejdere kommer i princippet til at side i samme rum. Dette giver naturligvis en lang række driftsøkonomiske fordele, da det nu vil være slut med at flytte skillevægge når medarbejdere flytter kontor…; men først og fremmes understøtter den åbne indretning, de krav til fleksibilitet og omstillingsparathed, som danske virksomheder møder i en global konkurrence.

PLH Arkitekter er totalrådgiver med MOE Rådgivende Ingeniører og GHB Landskabsarkitekter som underrådgivere, og opføres af DS Flexhal.

DSV rejsegilde direktør for DSV Brian Winther
29. October 2013 Udgivet i Nyheder

Studietur til Porto

43 medarbejdere fra tegnestuen besøgte Porto på årets studietur. programmet bød på masser af spændende oplevelser hvor vi blandt andet besøgte Sizas’ bassiner, Rem Koolhaas Casa da Musica og Souto Mouras renovering af klostret Santa Maris do Bouro.

Studietur_Porto
11. October 2013 Udgivet i Nyheder

Global Compact COP 2013

Læs COP 2013 rapporten her

PLH har støttet FN’s Global Compact initiativ siden 2009. Hvert år laver vi en COP rapport, der beskriver hvordan vi forholder os til de 10 principper i Global Compact.

Se COP 2013 her og læs mere om de 10 principper

20. September 2013 Udgivet i Nyheder

K29 i Litauen

Vi har fået byggetilladelse og er i fuld gang med at byggemodne grunden på Konstitucijos Prospektas hvor der i løbet af det kommende år skal opføres et 13.000 m2 stort kontorhus.

Vi har produceret en film om byggeriet som kan ses her.

Byggeriet går i gang i løbet af september og det forventes at stå klar til indflytning i slutningen af 2014. Læs mere om K29.

12. August 2013 Udgivet i Nyheder

God sommer

Sommer2013

Vi holder fri men holder ikke lukket, da vi har travlt med Byhospice på Diakonissen og med udvidelse af Tietgensbroen ved Hovedbanegården som vi er blevet prækvalificeret til. Og vores konkurrenceteam arbejder på højtryk med KLP huset i Ørestaden og de to kaserneområder i Aalborg og på Bornholm

 

Nordea rejsegilde i Taastrup

Renoveringen af Nordeas ejendom i Taastrup ’Hermes Hus’ på 31.000 m² startede officielt den 20. juni med fejring af rejsegilde. Mere end 2000 medarbejdere var inviteret med til festen i Taastrup, hvor Head of Group Premises Ove Hygum, og projektleder Peter Wejlemand præsenterede visionen for den omfattende ombygning, der vil blive én af to ’State of the art’ arbejdspladser i Danmark.

Service bliver omdrejningspunkt for renoveringen, hvor både medarbejdere og gæster vil få en helt ny oplevelse af service og support i den nye reception, i møde- og servicecentret og i kantinens udvidede arbejdslounge. En ny bro og gangbro vil forbinde de fire bygninger fra nord til syd.

PLH er ansvarlig for bygningsrenovering og workplace design til det nye Hermes Hus, som udvikles i et tæt samarbejde med både Nordea Bank og Nordea Ejendomme. Byggeriet vil løbe over fire store etaper og forventes afsluttet i begyndelsen af 2015.

 

PLH Studio long listed

win award

Vi er long listed til WIN Awards ’13 med vores egen tegnestue som case i kategorien erhverv under 10.000 m². I august afgøres det hvilke firmaer der bliver short listet til den endelige nominering og vi krydser fingre for at vi er blandt dem som dommerkomitéen peger på.

 

Inspiration to action – konference i Prag

Steen_IDEASteen Enrico Andersen er netop vendt hjem efter en spændende konference i Prag, hvor han holdt oplæg om workplace design og bæredygtig arkitektur.

Initiativtagerne til konferencen er IDEA ’Interior Design and Eco Architecture’ og de østeuropæiske arkitekt organisationer, som repræsenterer et vækstområde indenfor arkitektur og konstruktion til en anslået værdi på 250 milliarder $.

 

PLH skal give bud på stort energirigtigt byggeri i Ørestaden

Det norske pensionsselskab KLP har inviteret 4 danske tegnestuer til at deltage i et parallelopdrag om et 50.000 m² stort erhvervsbyggeri med Nykredit som ankerlejer på ca. 30.000 m². Kontorhuset skal placeres på Kay Fiskers Plads mellem Ørestad Skole, Ferring og Field´s, og skal opføres i energiklasse 2015 samt certificeres efter den internationale BREEAM-standard.

Konkurrencen er netop skudt i gang og afsluttes i september 2013. De andre deltagende tegnestuer er Christensen og Co., Schmidt Hammer Lassen Arkitekter og Vilhelm Lauritzen Arkitekter

 

Vi er prækvalificeret til to projektkonkurrencer

Vi er blevet prækvalificeret til to visionære projektkonkurrencer udbudt af Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste, på hhv Bornholm og i Aalborg.

På Almegårdens Kaserne Bornholm, deltager vi sammen med COWI, GXN, BSAA Arkitekter og URBANlab og i Aalborg er holdet Alectia, Polyform, BSAA arkitekter og URBANlab med PLH som totalrådgiver.

Forsvaret skriver om baggrunden for projektkonkurrencen ”I bestræbelserne på at finde nye strategier til at løse klima-og energiudfordringerne på de to kaserner, iværksætter Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste en projektkonkurrence. Det er ønsket, at såvel etablerede aktører som innovative talenter går sammen for at løse opgaven.

Via nytænkende helhedsplaner for hvordan kasernerne kan se ud og bruges i fremtiden – og opførelse af spændende demonstrationsprojekter – er det ønsket at kasernerne skal fungere som inspirerende forbilleder med konkrete bud på hvordan man kan nå reduktionsmål for ressourceforbrug, CO2-udledning og affald. Både internt i forsvaret og for erhvervslivet. Nationalt og internationalt.”.

Kaserne prækvalifikationer

 

Housewarming hos PLH

Tak til alle jer, der deltog i vores housewarming. Vi har nogle fantastiske lokaler, som er gode til både arbejde og fest – og en gård hvor de parkerede biler kan skiftes ud med borde og bænke, grill, pavilloner og fustager.

housewarming-plhwall housewarming-gårdenhousewarming-disco02

Tillykke med jeres nye kontorer, Coca-Cola

cola

PLH har designet og implementeret et nyt globalt workplace design- og indretningskoncept for Coca-Cola Nordic Services i Waterfront Center i Hellerup.

Vi søger praktikanter

Vi søger dygtige arkitekt-studerende, som kan deltage i vores konkurrence- og projektteams. Du vil komme til at samarbejde med erfarne arkitekter, blive inddraget fuldt ud i procesforløbet og i det hele taget indgå i tegnestuemiljøet på lige fod med alle andre. Vi lægger særlig vægt på din personlige profil og dine evner indenfor visualisering. Derudover forudsætter vi, at –

• du er under uddannelse som arkitekt med minimum 3 års studier

• erfaring med 2D CAD og modelbygning i både fysisk og digital form

Send din ansøgning med CV og portfolio til partner Lars Toksvig på LT@plh.dk. Vi gennemgår ansøgningerne løbende.

Ansøgningsfrist den 20. maj

 

Clicking og flowzone hos PLH

Journalist Anne Funch fra Berlingske har interviewet vores konkurrenceteam for at høre om kreativitet, dynamikker omkring ide udvikling og hvordan ‘clicking’ opstår.
Du kan læse artiklen her

Rejsegilde på Cityringens kontrolcenter


Byggeriet af Metro Cityringens nye kontrol- og vedligeholdelsescenter er nu nået så langt, at der kan holdes rejsegilde. Den 130 meter lange bygning ved Vasbygade, bliver ikke alene en teknikbygning med kontrol-, overvågnings- og værkstedsfunktioner, men også et livligt sted for de ansatte med bl.a. uddannelsesfaciliteter og mødefunktioner.  CMC centret vil blive et sted med aktiviteter døgnet rundt, hvilket også bliver synligt udefra i kraft af store vinduespartier.
Læs mere om projektet her

Vi er flyttet til nye lokaler i Vermundsgade 38K


Første frokost på den nye adresse

Vi har ombygget en gammel fabriksbygning til ny tegnestue, der ligger i Haraldsgadekvarteret på grænsen mellem Nørrebro og Østerbro. Den lave produktionshal, Vermundsgade 38K, hørte under ”Laurids Knudsens Mekaniske Etablissement” og er et af de sidste levn fra storindustriens tid i området. Den tidligere fabriksgrund har efterhånden forvandlet sig til et levende kulturmiljø med flere kreative virksomheder såsom filmstudier, atelierer og tegnestuer.

Fra mandag den 25. er vi i de nye lokaler.

Alle telefonnumre og mailadresser fortsætter som hidtil.


Første tegnestuemøde på den nye adresse

 

18. February 2013 Udgivet i Nyheder

Ny boardwalk ved Møns Klint skaber tilgængelighed for alle

PLH har tegnet en 267 meter lang ’boardwalk’ ved GeoCenter Møns Klint, som er under opførelse nu og ventes at blive indviet i marts 2013. Gangstien løber fra GeoCentrets hovedindgang, hvor handicapparkeringen befinder sig, ud til Freuchens Pynt og åbner dermed for helt nye adgangsmuligheder, udsigter og naturoplevelser for handicappede. Det vækker begejstring hos formanden for Handicaprådet i Vordingborg, Anders J. Andersen, der samtidig håber, at boardwalken bliver forbillede for andre handicapvenlige tiltag i resten af landet.

Se indslaget ’Oplev Møns Klint i kørestol’ fra TV2 Øst

20. December 2012 Udgivet i Nyheder

Fast Track er blevet endnu hurtigere

Københavns Lufthavn og SAS kan i dag genåbne Fast Track efter en større ombygning. SAS Fast Track i Terminal 3 er udvidet fra 2 til 3 spor og har på den måde fordoblet kapaciteten af passagerer, der kan strømme igennem sikkerhedskontrollen. Opgraderingen har betydet flere justeringer af de omkringliggende butikker og servicearealer, heriblandt ombygning af Tax-Free butikken, visitationsrum, personalerum og SAS Lounge.

PLH har fortsat travlt med forbedringer og indretninger i Københavns Lufthavn, såsom ombygning af seks Tax Free butikker inklusiv Main Store, der skal stå klar til marts 2013 samt flere andre butikker, der også forventes indviet i foråret.

3. December 2012 Udgivet i Nyheder

Nye LED-armaturer i samarbejde med Fagerhult

D63 er en serie af små cylinderformede LED-armaturer, der som navnet siger, har en diameter på kun 63 mm. Serien er udviklet for og i samarbejde med Fagerhult, og den består af en pendel, et loftarmatur og et vægarmatur. Designet er enkelt og klassisk, og armaturerne er gedigne med et lampehus støbt i aluminium. Den matte afskærmning forhindrer blænding og indblik til lyskilden.

På trods af deres beskedne størrelse giver armaturerne temmelig meget lys nemlig 520 lumen som loftarmatur og 366 lumen som pendel og vægarmatur. Armaturerne er velegnede i bl.a. konferencerum, restauranter, caféer, korridorer, lounger og receptioner.
Det er Henning Solfeldt, vores designchef, der står bag designet af den nye serie.

Se mere industrielt design her

19. November 2012 Udgivet i Nyheder

Nyeste prækvalifikationer

Vi er blevet prækvalificeret til to projekter indenfor det almene boligområde.

I Valby skal vi sammen med 1:1 arkitekter, 1:1 landskab og Wissenberg ingeniører deltage i konkurrencen om et nybyggeri af 50 boliger for boligforeningen VIBO. Boligerne skal ligge i SOHO Valby, området nord for Ny Ellebjerg station langs Trekronergade, der i Kommuneplanen for 2009, er udpeget som byudviklingsområde.

Sammen med Jens Peter Madsen Ingeniører og Opland landskabsarkitekter er vi prækvalificeret til at afgive tilbud på en 4. årig rammeaftale der vedrører boliger der administreres af Boligforeningen AAB. Aftalen omfatter teknisk rådgivning i forbindelse med nybyggeri og ombygninger/renoveringer.

Og sammen med Hoffmann, Jesper Thyge Brøgger, Esbensen og Sloth-Møller er vi blevet prækvalificeret til Den Fynske Forskerpark – Cortex Park. 6.000 m² bæredygtigt byggeri med studentervæksthus, undervisnings-, lærings- og forskningsmiljøer.

9. November 2012 Udgivet i Nyheder